Jeg har modtaget adskillige modsvar på mit indlæg om 16:8-kuren, hvor jeg udtrykker skepsis over for dens effektivitet for nogle individer. Selvom kuren kan være gavnlig for enkelte, belyser jeg også potentielle ulemper. Dens popularitet har for mange forhøjet dens status til mere end den reelt er: en metode til at begrænse kalorieindtaget for at opnå et kalorieunderskud og dermed vægttab.

Først vil jeg sige, at jeg værdsætter læsere, der kritisk forholder sig til det, jeg skriver! Det er dog beklageligt, at mange modargumenter stammer fra en dokumentar. Denne dokumentar på TV2 undersøger faste (samt motion og et specifikt medikament) og dets effekt på aldring og generelle sundhedsmarkører. I dette indlæg vil jeg forsøge at give et generelt svar, der dækker mest muligt af kritikken.

Dokumentaren:
Det er vigtigt at huske, at en dokumentars primære formål er underholdning, selvom den kan have et uddannelseselement. Det ville måske ikke være spændende tv, hvis alle nuancer, der kunne have påvirket resultaterne, ud over dét at faste, blev gennemgået.

Desuden bør det nævnes, at Morten Scheiby-Knudsen, som har været fortaler for fastekure i mange år, medvirker i dokumentaren. Det er bemærkelsesværdigt, at en dokumentar, han medvirker i, så kraftigt fremhæver faste som værende det bedste der er sket siden hjulet blev opfundet.

Som sundhedsprofessionel har jeg desværre ikke den luksus, at lade mig påvirke af dokumentarer. Jeg er nødt til at forholde mig til den evidens jeg er bevidst om samt de erfaringer jeg har gjort mig gennem mit arbejde med klienter. Det er best practice.

Forsøget i dokumentaren:
Forsøget varer 12 uger. Jeg er ked af at sige det, men ALLE kan overholde en kur i 12 uger. Spørgsmålet er, hvor mange der vil kunne fastholde resultaterne på længere sigt. Jeg er opmærksom på, at én af dokumentarens hovedpersoner, Amin Jensen, faktisk HAR holdt ved metoden i årene efter dokumentaren er blevet optaget. Det er jo helt fantastisk. Det siger bare ikke noget om, hvordan det vil virke på den generelle befolkning.

I programmet kombinerer de tre kendte testpersoner fastemetoden med motion og medicinering over 12 uger. Det er altså umuligt at afgøre, hvad der har haft størst effekt, hvilket de også selv erkender. De øvrige forsøgspersoner er delt op, så en tredjedel motionerer, en tredjedel er på medikamentet og en tredjedel faster. Her ser det ud til, at fasten har størst effekt på de målte markører.

Her må jeg dog understrege, at når man nu undersøger hvorvidt en bestemt koststrategi virker, så nytter det altså ikke at sammenligne den med motion og medicinering. Især siden alle sundhedsprofessionelle er enige om, at en kombination af motion og sund kost er nøglen til både vægttab og en sund alderdom. Motionen er altså en selvfølge, uanset hvilken koststrategi man benytter.

Dét, man bør undersøge, er hvorvidt intermitterende faste har en bedre effekt end andre koststrategier. Og det er faktisk blevet undersøgt adskillige gange, hvor der ikke er forskel på dét at faste og helt almindelig kalorierestriktion (1, 2, 3, 4). Det vil altså sige, at de effekter der er fundet ved faste-metoden med alt sandsynlighed skyldes kalorieunderskuddet. Ikke det at faste i sig selv.

Yderligere viser det sig, at faste ikke har nogen effekt overhovedet, når forsøgspersoner spiser ved deres vedligeholdelsesindtag (2). Alt tyder altså på, at de positive effekter ved at faste, udelukkende skyldes et kalorieunderskud.

Ikke enten/eller:
I min artikel fastslår jeg, at faste kan være en løsning for nogle, men påpeger faldgruber. Det er et modsvar til den nuværende trend, hvor faste er gjort til mere end blot en metode til at kontrollere kalorieindtag. Selv hvis alt i dokumentaren er korrekt, og faste er et vidundermiddel, gør det ikke mine tidligere påstande usande.

Jeg vil påstå, at 16:8-kuren kan være en god løsning for nogle, da det kan være en mere ubesværet løsning, der kan opretholdes over tid. Men for andre kan det være en midlertidig løsning, der virker tiltrækkende, fordi man undgår at forholde sig til sult, mæthed og de underliggende årsager til vægtproblemer. Og netop årsagen til ens overvægt er altså vigtig at adressere på et tidspunkt for at opnå et varigt vægttab.

1. Cioffi et.al. (2018): “Intermittent versus continuous energy restriction on weight loss and cardiometabolic outcomes: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials”
2. Templeman et.al. (2021): “A randomized controlled trial to isolate the effects of fasting and energy restriction on weight loss and metabolic health in lean adults”
3. Thomas et.al. (2022): “Early time-restricted eating compared with daily caloric restriction: A randomized controlled trial in adults with obesity
4. Liu et.al. (2024): “Calorie Restriciton with or without Time-Restricted Eating in Weight Loss”