Umahro Cadogan:Ovnbagte svampe toppet med løg og oliven
Denne ret er så nem at lave, og du kan være sikker på et fabelagtigt resultat. Det er ingen grund til at lide af ærefrygt over for portobello- svampe længere.
Mængde: Forret til fire personer.
Tilberedningstid: 23-25 minutter.
Holdbarhed: Svampene kan godt spises dagen derpå, hvis de opbevares i køleskabet.
Anvendelse: Som forret.
Du skal bruge
- 4 store portobellosvampe
- 1 løg eller rødløg, finthakket
- 1⁄2 dl udstenede grønne oliven, finthakkede
- 1 spsk ekstra jomfruolivenolie
- Hav- eller stensalt
- Friskkværnet, sort peber
Så let er det
Rens svampene og skær stilkene af. Hak stilkene fint. Rør løg, oliven og olivenolie sammen med de finthakkede stilke.
Fordel denne blanding oven på de 4 svampe og drys med salt og peber samt et stænk olivenolie. Giv svampene 15-18 minutter i en 200° C varm ovn, til løgene er bløde og en smule brune i kanterne, og svampene er møre.