Umahro Cadogan: Kylling med æbler, rosiner, karry og tomat

Af d. 12. oktober 2013

Kylling i karry møder Italien som møder aromatiske krydderier. Resultat: En fortryllende blanding, som børn og voksne vil elske.

Mængde

Nok til at mætte en meget sulten familie.

Tilberedningstid

Cirka en time.

Holdbarhed

Rester af kyllingen kan sagtens holde sig to til tre dage i køleskabet, hvis du ikke har spist dem inden.

Anvendelse

Som aftensmad med for eksempel brune ris, kogt byg eller søde kartofler. Og til frokosten.

Du skal bruge

  • 1 hel økologisk kylling, renset og delt i 8 stykker (vinger, brystet delt i to, overlår, underlår og så skroget)
  • 2-3 spsk kokosolie
  • Hav- eller stensalt
  • Friskkværnet, sort peber
  • 2 økologiske æbler, skåret i både
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakkede
  • 10 gr frisk ingefær, finthakket
  • 1 dl mørke rosiner
  • 1 knivspids vaniljepulver eller 1⁄2 stangvanilje, finthakket
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk paprika
  • 1⁄2 tsk stødt allehånde
  • 4-5 dråber fishsauce
  • 2 dåser hakkede eller flåede tomater

Så let er det

Brun kyllingestykkerne ved høj varme i kokosolien i en gryde sammen med en smule salt eller peber. Blot et par minutter, så overfladen lukkes og får en smule stegesmag. Husk at røre, så alle sider, ender og kanter bliver brunet, men intet brænder på.

Skru lidt ned for varmen og tilsæt æbler, løg, hvidløg, ingefær, rosiner, vaniljepulver, gurkemeje, paprika, allehånde og fishsauce. Sauter i 5-6 minutter.

Tilsæt så tomat, skru lidt mere ned for varmen og lad kyllingen og alle de andre godter simre i tomat i 45-50 minutter, til den er så mør, at kødet falder fra benet.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *