Mange mænd er gode til at træne. Når de rammer fitnesscentret, så bliver der løftet tungt, løbet hurtigt og presset igennem. Der er ingen slinger i valsen. Det er effektivt, fokuseret og målrettet. Men for rigtig mange mænd er den time i træningscentret den eneste bevægelse, de får på en hel dag.

Resten af tiden? De sidder. På kontoret. I bilen. I sofaen. Og her opstår problemet.

Træning er godt – men stillesiddende adfærd er en selvstændig risikofaktor

Det lyder måske overraskende, men fysisk inaktivitet er i sig selv skadeligt – også selvom man træner. Studier viser, at det ikke er nok at være aktiv i én time, hvis man sidder stille resten af døgnet. Man kan sagtens være både i form og i farezonen på samme tid.

Langvarig inaktivitet er koblet til øget risiko for hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, overvægt, visse former for kræft og tidlig død. Og det gælder uanset hvor hårdt du træner i den time, du er aktiv (1).

Mænd har ofte svært ved at forstå det. De træner jo! De presser sig selv, sveder og følger måske et nøje tilrettelagt program. Men fysiologien er ligeglad med, hvor mange kilo du løfter, hvis du sidder ned 10-12 timer hver dag uden pauser.

Kvinder bevæger sig mere – uden at træne

En interessant detalje: Kvinder har generelt højere hverdagsaktivitet end mænd. Ikke fordi de nødvendigvis træner mere, men fordi de bevæger sig mere i løbet af dagen. De rejser sig oftere, går flere skridt, laver flere småopgaver (2). Det hele tæller – og måske mere, end vi tror.

Der er lavet meget forskning i, hvorfor kvinder lever længere end mænd. Gener, hormoner og sundhedsvaner nævnes ofte. Men måske spiller det her med bevægelse også en rolle. Kvinders højere hverdagsaktivitet kunne sagtens være en del af forklaringen – ikke hele, men en brik i puslespillet. De er simpelthen mindre stillesiddende (2).

Kroppen er ikke bygget til at sidde

Kroppen er skabt til bevægelse – ikke til at være inaktiv 23 timer i døgnet og så kompensere med en times træning. Når vi sidder for længe, falder stofskiftet, blodsukkeret bliver dårligere reguleret, og fedtforbrændingen går i stå. Muskler og led stivner. Kroppen tror reelt, at den er i dvale.

Det svarer til at spise sundt én gang om dagen – og junkfood resten af tiden – og så forvente, at man er dækket ind. Det holder ikke.

Hvad kan man gøre?

Man behøver ikke løbe marathon. Små ændringer gør en stor forskel:

• Gå en kort tur om formiddagen og eftermiddagen.
• Rejs dig hver halve time og bevæg dig i 2-3 minutter.
• Brug trapperne.
• Parker bilen lidt længere væk.
• Gå og tal i telefon i stedet for at sidde.

Det handler ikke om at træne mere. Det handler om at sidde mindre.

1. Biswas et.al. (2015): Sedentary time and its association with risk for disease incidence, mortality, and hospitalization in adults: a systematic review and meta-analysis

PMID: 25599350

2. Isacco & Miles-Chan (2018): Gender-specific considerations in physical activity, thermogenesis and fat oxidation: implications for obesity management

PMID: 30511503