Der er meget, der tyder på det – men man har ikke forsket længe nok på området til at man kan sige noget generelt som sukker og cellers beståen og regenerering.

Det man med sikkerhed ved er, at et ustabilt blodsukker (altså for meget og forkert sukker i kosten) er med til at ødelægge din insulin regulering – og dermed bliver kroppen immun overfor hormonet (insulinresistens). Det betyder at blodsukkeret konstant vil være højere end normalt og derfor producerer kroppen endnu mere insulin. Det høje insulin-niveau kan – som nævnt tidligere i min blog – resultere i at:

  • Fedtet bliver ikke i kroppens fedtceller hvor det hører hjemme, men vil i høj grad findes som fri fede syre i blodet – øget risiko for en lang række hjerte-kar-sygdomme
  • Det medfører ofte type-2-diabetes på grund af det høje blodsukker og insulinniveauet som ikke kan følge med
  • Leveren vil danne mere af det skadelige kolesterol LDL og VLDL. Sammen med de frie fede syrer vil dette øge risikoen for åreforkalkninger og blodpropper
  • Leveren nedsætter produktionen af det gavnlige kolesterol HDL, som ellers skulle have transporteret de skadelige fedtstoffer væk fra blodbanen
  • Blodtrykket vil stige – blandt andet på grund af at nyrerne vil øge tilbageholdelsen af natrium. Dette kræver en længere forklaring, men i sidste ende betyder det at der vil være mere væske i blodbanen og dermed højere tryk.

For at vende tilbage til om der er hold i at sukker ødelægger cellerne, er der nogle teorier om at sukker i kosten øger antallet af ”frie radikaler” som er med til at oxidere (ødelægge) cellerne i højere grad. Men som sagt ved man det ikke med sikkerhed og det er meget muligt at der bare er tale om en tendens til at folk der spiser meget sukker, spiser mindre grøntsager og andre fødevarer med antioxidanter, som har modsatte virkning af de frie radikaler.

Min hovedpointe må være, at det eneste sukker kan være godt for, er smagen. – Absolut intet andet! Og med de skader på kroppen, som man allerede nu ved at sukker er årsag til, vil jeg til enhver tid anbefale alle at spise så lidt sukker som overhovedet muligt.

 

 

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment