NEJ – du bliver ikke sundere af at undlade gluten eller laktose

Af d. 18. juni 2019

Her ser du et billede af min morgenmad. Banan omelet bestående af 2 æg en most banan og rismel. Bruger primært rismel fordi det giver den en god smag. Ikke fordi jeg er bange for gluten eller mener at glutenfri mel eller produkter skulle være sundere.

Møder flere, der vælger gluten og laktosefri produkter fordi de tror eller føler det gør dem sundere. Flere hævder også at det får dem til at føle sig bedre tilpas. Og det er jo primært fordi de tror på det. For er du ikke allergisk eller intolerant overfor gluten eller laktose gør det absolut ingen forskel. Til dem som hævder de får det bedre af at udelukke gluten og laktose spørger jeg altid til deres fordøjelse som det første. For kan du ikke nedbryde gluten og laktose har du meget tynd maven. Og dem som virkelig lider af det og tester positivt hos lægen er ikke i tvivl. De kan få kraftige anfald af diarre efter indtagelse af noget der netop indeholder enten gluten eller laktose. Men mange i dag stiller deres egen diagnose og holder fast i at det gør dem sundere at undlade gluten og laktose selvom blodprøven hos lægen ikke viser intolerance.

En af mine online deltagere har glutenallergi. Født med det og har lidt af det hele sit liv. Da jeg sendte et information ud om, at det netop ikke gør noget for sundheden medmindre man er allergisk sendte hun mig denne besked som jeg synes giver rigtig fin mening. Og som netop var min pointe i det jeg også sendte ud. Tjek lige næringsholdet ud i de produkter du vælger!! Flere jeg vejleder bliver også snydt af at der eks. står ”højt protein indhold” på et yoghurt produkt. Og glemmer så omvendt at se på sukkerindholdet.

”Hvad er det godt at du tager dette spørgsmål op, og faktisk kan påvise at det ikke giver mindre kalorier at spise uden gluten og laktose. Eftersom jeg er diagnosticeret med cøliaki, så tåler jeg slet ikke gluten og er nødt til at vælge glutenfrit, og det er faktisk ikke særligt sunde produkter. Glutenfrit brød, også det grove, indeholder som oftest rigtigt meget sukker og tilsatsstoffer, og hvis man ikke nøje læser indholdsfortegnelsen kan man få alt for meget junk med. Desuden gemmer det sig gluten i mange produkter, som dem som blot spiser for at ’ha det bedre’ slet ikke tænker over. Mange typer slik indeholder hvede, ligesom forskellige slags pålæg, færdigretter, veganske produkter med mere. Desværre er også mange laktosefri produkter og ’ersatz’ mælkeprodukter også fulde med sukker. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor man vil lade vær at spise de ægte varer og det er faktisk besværligt for os med gluten og laktose-intolerance at kunne spise f.eks i kantiner, på restaurant eller blot hjemme hos familie og venner.”

Vi bliver nok aldrig helt fri for sundhedsmyter, og det er nok de færreste, der kan sige sig fri for at have hoppet med på en bølge. Det er derfor særligt vigtigt at være kildekritisk, når det kommer til ens sundhed.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *