Kan jeg spise hveder og tabe mig?
En af mine elever har ret. Får mange billeder af hveder i disse dage.
Og det er noget så fint. Måske det første du tænker er at sådan en hvedebolle ikke er sund. Og hvordan det kan indgå i et sundhedsforløb og særligt, hvis man ønsker at tabe sig.
Men jo – det kan den godt. Det afgørende er at den grundlæggende kost følger anbefalingerne. Og så anbefaler jeg faktisk at man også spiser andre helt almindelige ting, såsom kage, chokolade en hvedebolle eller andet man har lyst til. Ikke som en afledningsmanøvre for dårligt humør eller afstresning. Men som et bevidst valg. Og når man vælger noget som de fleste tænker er forbudt, skal det som sagt være et bevidst valg, hvor du nyder hvert en bid. Smagen skal være i fokus og ej på at spise en stor mængde. Det er der nøglen ligger. At du ej efter første bid tænker: ”Ej det her er jo usundt og forbudt, så nu kan jeg lige så godt gå all-in. Det bliver lidt som den sidste nadver”. Mængden bliver alt for stor. Og du har planer om at fra i morgen gør du det aldrig igen.
Nøglen ligger som sagt i at gå efter smagen og nydelsen ved dette. At træffe det bevidste valg om at eks. kagen eller hvederen er noget du virkelig ønsker smagen af. Og IKKE gå all-in på mængden. På den måde kan kage, chokolade, alkohol etc. indgå både i en sund livsstil og en vægttabsstrategi. At blive for fanatisk vil altid backfire og du ender med at tage det hele på igen og ofte lidt mere end før faktisk.
Alle der er i kostforløb sender fotos af alt, hvad de spiser til mig. Jeg kostvejleder hver enkelt one-to-one. Hvad der virker for den ene, virker måske ikke for den anden. Den tætte dialog gør hele forskellen i alle mine forløb.
God Storebededag til dig.