Jo, du kan godt spise usundt og tabe dig……

Af d. 10. april 2019

Jeg har netop rost og godkendt dette billede, som er sendt til mig af en af de kvinder, jeg vejleder. Ja, du læste rigtigt. Hun har fået ros for det.

Når man indgår i et kostforløb hos mig, skal man dagligt løbende sende billeder af det, man indtager.

Måske du her funderer over, hvordan ovenstående på nogen måde kan være godt, når der både er burger og pomfritter. Dette skyldes, at denne kvinde, der ønsker at tabe en del kilo, allerede er virkelig godt på vej. Hun er på kort tid gået hele to tøjstørrelser ned. Dette er et resultat af, at hun nu nærer forståelse for, hvordan man spiser korrekt, hvis man har i sinde at tabe sig eller holde sin vægt.

Som de fleste andre, der selv giver sig i kast med et større vægttab, opstår fejlen ved, at man simpelthen tænker for sort/hvidt. Det går hen og bliver enten/eller hele tiden. Enten indtager man uanede mængder af usund mad og tillægger det ikke alverdens tanke, idet man alligevel er af den overbevisning, at man aldrig kommer til at tabe sig. Ellers spiser man sundt, og holder sig udelukkende til det.

Under min vejledning gør jeg derfor enormt meget ud af, at diæten også indeholder noget usundt, således at man lærer at finde balancen derimellem, uden at det skal blive sort/hvidt.

Der er rigtig mange, der starter en livsstilsændring med at sige, at de nu aldrig vil røre usund mad og slik eller sukker af nogen form. Den holdning dur bare ikke. Det er tilmed videnskabeligt bevist, at jo mere enten/eller, jo større risiko er der for, at man falder tilbage i de gamle vaner.

Den kvinde, der har spist burgeren og pomfritterne, plejede førhen at indtage det dobbelte under sådan et måltid, foruden de andre usunde ting, der blev indtaget mellem måltiderne.
Vi er kommet frem til, at man somme tider gerne må spise usund mad, hvis dét er det, man lyster, men at det i så fald er mængden, der skal være fokus på. Det er netop med denne filosofi, at hun er gået hele to tøjstørrelser ned.

Det har for hende været den vildeste oplevelse, at hun faktisk godt kan spise noget af den mad, hun til tider savner, og fortsat opnå resultater. Så længe det meste af kosten man indtager, er sund og nærende, kan man fint spise noget usundt en gang imellem og stadig tabe sig.

#arndalonline #balance #undgåfanatisme

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *