Jeg har fået ny cykel eller har jeg fået ny bil?

Af Lotte Arndal d. 21. august 2022

Jeg bestilte min nye cykel online. Som svar retur på min bestilling fik jeg en mail, hvor der stod om jeg var sikker på, at jeg vil have cyklen uden motor. De vil sikre sig at det ikke var en fejl. Det fik mig til at smile. Svaret var at det ikke var en fejl. Sælgeren svarede retur at, når de sælger 50 cykler er kun EN uden motor. 

I dagligdagen ser jeg mig ofte overhalet af folk der umiddelbart er i knap så god form som mig De kommer hurtigere op ad bakken selvom cyklen er fyldt med børn.

Hver eneste dag sidder jeg med folk der har svært ved at få kabalen til at gå op. Jeg har også svært ved at få min kabale til at gå op med familie, arbejde og nok motion. Det har vi alle. Det kræver mange bevidste valg at få nok bevægelse ind i sin hverdag. Og derfor er det også et helt bevidst valg, at jeg har bestilt cyklen uden motor. Op ad bakkerne puster og stønner jeg lige så meget som hvis jeg løb intervaltræning. “Nu skal hjertet slå hurtigere og pumpe blodet rundt i kroppen”, som Sebastian på fem år siger hver gang jeg puster meget. 

Jeg er helt bevidst om at cykler med motor rent faktisk får folk ud og cykle som måske ikke vil have cyklet i første omgang.

At bruge rugbrødsmotoren er bare en virkelig god og nem måde at opnå den dejlige anbefalede mængde af motion uden at skulle i fitnesscenter.  

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *