I hvile udgør dine indre organer 70-80 procent af energiomsætningen

Af d. 3. maj 2013

Kroppens forbrænding i hvile drejer sig hovedsageligt om hjertet og de indre organers aktivitet. Kroppen har mange vigtige organer, hvoraf kroppens nyrer (kroppens renseanlæg) og lever er meget vigtige for vedligeholdelse af kroppen, motoren. I hvile tilgår langt den største del af kroppens samlede blodtilførsel til kroppens indre organer for netop at tilgodese kroppens vitale organer; hjertet, leveren og nyrernes funktion, varmebalancen samt centralnervesystemet og fordøjelsessystemet. Derudover skal kroppen i hvile tilgodese dannelse af nyt væv, f.eks. hår, negle, muskelvæv, og hormoner og varmebalancen skal reguleres. Kroppens indre organer er et meget aktivt væv. Med dét menes der, at der forløber en stor forbrænding af energi i kroppens forskellige organvæv (Burke & Deakin; NNR).

Angivet som procentdel af den totale energiomsætning i hvile, udgør de indre organers energiomsætning den klart største betydning for basalstofskiftet og svarer faktisk til 70-80 % af kroppens  energiomsætning, selv om de indre organer kun udgør ca. 5 % af kroppens totale vægt (NNR 2006 kap. 9; Burke & Deakin 2002, kap. 6; McArdle, Katch & Katch 2001, kap. 28)! Som tidligere nævnt er denne store andel af den totale energiomsætning i hvile tildelt vedligeholdelse og restitution af kroppens mange funktioner. Mad skal fordøjes, nyt væv skal dannes, respirationen (vejrtrækningen) og ikke mindst hjertets aktivitet skal varetages.

Læg mærke til, at musklerne kun bidrager med 18 %, hvorimod leveren, hjernen, nyrerne og hjertet står for tilsammen ca. 65 %.

 

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *