I dag starter Boot Campers deres 5-dags faste

Af Lotte Arndal d. 29. januar 2024

I dag starter Boot Camperne deres 5-dags faste, som vi hos Arndal kombinerer med saunagus hver dag. Under en faste er det dejligt at mødes med andre der faster. For nogle er det nemt at faste. For andre er det svært. Og særligt, når man er udfordret, gør gruppesammenholdet noget rigtig godt. 

Når kroppen er i et større energiunderskud, er det også normalt at man fryser. Så saunahyggen tjener flere formål.

Qua min seneste indlæg om fasten kommer en forklaring på, hvorfor fasten er en del af vores trænings- og kostforløb og har været siden jeg startede min Boot Camp.

Lige nu er the buzzword ”16:8”. For år tilbage var the buzzword ”detox”. Og i den periode overvejede jeg kraftigt at tage fasten ud af mit forløb. Det gjorde jeg fordi alle troede min hensigt var at ”rense organerne ud” og at leveren var et særlig beskidt organ. 

Faste i mit univers er at holde pause. At finde ro i sig selv. I hverdagen er det ikke at have behov for at putte noget i munden hele tiden. Og særligt ikke når man føler indre uro, keder sig, er stresset eller ked af det. At mad bliver en copingstrategi for indre uro (også selv om det ikke er en decideret spiseforstyrrelse). Og for mange er det faktisk bare blevet en dårlig vane at spise hele tiden uden kroppen har fysisk behov for det. 

I hverdagen sætter jeg fokus på hovedmåltiderne. Et næringsrigt velanrettede måltid tre gange om dagen med en god fordeling af makronæringsstofferne – Grønt/frugt, protein og stivelse (brød, ris, kartofler). Alene den pause mellem måltiderne er for mange svært – ikke fysisk, men mentalt.  

Nogen har gennem tiden taget meget på ved at spise for meget. Nogen spiser meget fordi de mangler energi. Energien mangler de fordi de sover for lidt, spiser for lidt sund mad og bevæger sig for lidt. Men sukker og andet stimuli er blevet værktøjet for at få mere energi.

At faste i 5 dag kan være den vildeste oplevelse. Alene det faktum at have gennemført. Og ikke mindst erfaret at selvom man ikke har indtaget nævneværdig mad, så har man stadig energi. Indledningsvis troede man slet ikke at man ville være i stand til at gå på job. Og man har så formået at gå på job, men faktisk også at træne. Det giver en indsigt i fysiologi, krop og ikke mindst hvilken størrelse energi egentlig er, som ikke kan forklares med ord. Den oplevelse skal mærkes på ens egen krop. Derfor er fasten stadig en del af mit forløb. 

Ps. Og jeg har flere, der har købt et Boot Camp forløb, hvor jeg i opstarten vurderer at de har bedst af IKKE at deltage i fasten pga. lave muskelmasse.

Pps. Fasten består af frugt og grønt plus drikke dag 1. og 5. Og faste – kun drikke juicer i de tre mellemliggende dage. 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentar

  1. Hej Lotte,
    Jeg fik lige læst dit indlæg med: “Pps. Fasten består af frugt og grønt plus drikke dag 1. og 5. Og faste – kun drikke juicer i de tre mellemliggende dage”

    Er så nysgerrig på, hvordan fasten er sammensat? Altså, hvad gør man 1.dag, 2.dag, 3.dag, 4.dag og 5.dag?

    Er taknemmelig for at følge dig, tusind tak for din saglighed og evidens bag!

    1. Kære Helle,

      Tak for din besked. Har sendt dig en mail med den faste vi kører.

      Kærlige hilsner

      Lotte