Anders Lund Madsen: Om forskellen på rugbrød og bobler

Af d. 1. maj 2012

Jeg rører mig ikke. Det lader jeg andre om. At røre sig, altså. Ja, også at røre mig. Det ville da være rart. Bare ind imellem. I hvert fald hvis de rører mig blidt og venligtsindet. Jeg vil bestemt helst ikke have nogen på lampen. Jeg vil helst bare have lov til at leve et roligt liv uden alt for meget ballade. Det er også derfor, jeg ikke rører mig. Jeg sidder mest bare ned. nogle gange dukker jeg mig ligefrem for en sikkerheds skyld, og efter 48 år er jeg blevet nærmest lidt rund i det.

Ikke direkte fed. Bare rundet som en halvt oppustet gummibåd eller en sækkestol med hul i. Og det er ikke ligefrem noget, der har holdt mig søvnløs, for jeg sover sindssvagt godt. Faktisk er søvn så absolt én af mine spidskompetencer. Hvis søvn var på det olympiske program, ville jeg være Paul Elvstrøm. Men jeg kom til at se en sammenklippet kavalkade af alle de episoder af det Nye Talkshow, som vi har sendt på DR1 i løbet af to et halvt år, og der kunne jeg lige pludselig se rundingen af mig selv. Det var ligesom én af de her flip-blokke, hvor man har tegnet en mand, der løber på alle siderne, og når man så flipper dem hurtigt, så løber han virkelig. Bare med fedt. Jeg var fedtmanden, og det rystede mig en lille smule.

For jeg er ikke forfængelig som sådan. Det er jeg ikke i en position til at være, hvis De forstår. Men jeg har altid haft en ret fast formodning om, at min krop var i orden. Sådan generelt. Lidt ligesom en Folkevognsboble – pæn uden at være prangende. Og trofast og holdbar. Pludselig kunne jeg se, at jeg ikke længere var en Folkevognsboble – jeg var et Folkevognsrugbrød. Og det fylder mig sjovt nok ikke med glæde. Jeg havde egentlig troet, at jeg ville være ligeglad. Jeg har aldrig brudt mig om spejle, og jeg har ikke vejet mig selv, siden jeg boede hjemme, og min mor havde en badevægt. Så jeg forventede strengt taget, at fedmen ville være som en ny ven.

Men jeg kan mærke, at den ikke er rar. Jeg kan simpelt hen ikke lide Folkevognsrugbrødet, og jeg vil gerne af med det. jeg vil være en Folkevognsboble igen. Ikke en Lamborghini eller en Jaguar. Ikke engang en Volvo. Bare en pæn, trofast og holdbar Folkevognsboble.

Problemet er: Hvordan bliver jeg det?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *