Body Boot CampGæsteblogger

Den største forandring i mine kostvaner har helt  sikkert været, at jeg skulle spise rigtig mange grøntsager til hvert måltid. Har aldrig været grøntsags-forskrækket, men har nok heller ikke ligefrem kastet mig over dem i forbindelse med aftensmaden. Der var oftest rugbrødsmadder på menuen, eller en salat med masser af brød til. Jeg holder utrolig meget af brød, og spiste, som de fleste andre jeg kender, alt for meget brød. Pasta var også at finde på menuen, dog altid fuldkornspasta, og så igen brød til. Min frokost bestod, som regel af rugbrød med pålæg samt lidt salat. Gerne efterfulgt af en skive brød med ost. Et par timer efter frokost var jeg ofte sulten igen, ganske enkelt fordi jeg ikke havde fodret min krop korrekt.

Nu står menuen på masser af grøntsager til alle mine måltider. Halvdelen af min tallerken er dækket af grøntsager og salat, og brødet er helt lagt på hylden. Og hold da op en forandring. Jeg er mæt i længere tid af gangen, min mave har det fantastisk (læs: ikke længere oppustet og øm) og mit energiniveau er helt i top. Den anden forandring er tilstedeværelsen af protein/kød ved samtlige måltider. Jeg spiser nu laks eller kylling samt æg til morgenmad, i stedet for havregryn, rosiner og frugt. Og jeg vil på ingen måde have det anderledes. Mine nye madvaner gør hele forskellen både i forhold til mit øgede energiniveau og mit vægttab. Og de er nemme at overholde, både i hverdagen og når jeg spiser ude.

2 kommentarer

  1. Hvis man er normalvægtig men har problemer med oppustet mave, og svært ved at få flad mave. Skal man så spise en masse grønt og kød? Og så kun spise kulhydrater fra grøntsager?

  2. Kære Elisabeth,

    Oppustethed kan skyldes flere ting. Men det betyder ikke, at man skal holde sig fra kulhydrater.

    For at kunne give et konkret svar vil jeg have brug for fotos af din mave og en ærlig kostdagbog over 3 dage. Det kan du evt. sende til min private mail på lotte@arndalspa.dk

    Kærlig hilsen

    Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment