Nicoline Olsesen

Jeg har fundet motivationen og lært en masse om træning.

Nicoline_Olesen

Jeg tilmeldte mig Arndal Body Boot Camp, fordi jeg gerne ville genfinde lysten til og glæden ved at træne. Før i tiden trænede jeg rigtig meget – og var meget glad for det og kunne ikke forestille mig et liv uden træning. Men efter jeg stoppede med at træne fra den ene dag til den anden for små 10 år siden, har det været meget svært for mig at komme i gang igen. Jeg har prøvet løb, styrketræning, pilates, yoga m.m., men der har ikke rigtig været noget af det, der har kunnet få mig til at blive ved – og slet ikke noget, der har givet mig glæden ved at træne, som er afgørende for, at jeg bliver ved.

Men det har Arndal Body Boot Camp vendt helt op og ned på. Det har været en fornøjelse at mærke, hvordan varieret og målrettet træning har fået mig til virkelig at prioritere træning igen, og har gjort det sjovt at træne. Selvom jeg tidligere har trænet meget og syntes, jeg vidste rigtig meget om træning, er jeg overrasket over, hvor meget nyt jeg har lært. Og over hvor god form jeg er kommet i på de tre måneder uden at bruge al min fritid på det. Det har været en stor fordel, at det har været til at passe ind i en travl hverdag.

Men det er ikke kun træningslysten, der har været en positiv oplevelse. Jeg er meget imponeret over, hvor meget bedre føling jeg har fået med min krop på de tre måneder – og hvor meget mere energi jeg har fået. Dette skyldes i lige så høj grad det fokus, der har været på at lære at trække vejret ordentligt – og ikke mindst at spise sundt, uden at det bliver fanatisk. De tre måneder har faktisk vendt op og ned på mit liv på en meget positiv måde.