Sara Hansen
Jeg hopper gladelig i bikini, kjoler og stramme jeans – og er røv-lækker. Sådan har det ikke været i mange år, så det er en utrolig dejlig tilstand.
Jeg sluttede min boot camp med en Coopers test og et kondital i super-kategorien – med 2800 meters løb på blot 12 minutter. Det var 800 meter mere end ved første test fire måneder tidligere. Jeg har tabt 6 kilo rent fedt og blevet adskillige centimeter slankere på både lår, mave og arme.
For mig virker kostrådene utrolig godt: spis en portion – tre gange daglig – bum !!! Det fungerer som en indpisker, at sende måltidsbilleder til Lotte – fordi det gør det meget svært at snyde. Jeg kan godt lide hård træning et par gange om ugen, men det er nyt for mig, at gå op mod 10.000 skridt på dage, hvor jeg ikke træner. Her har jeg tidligere blot fladet helt ud, men nu forsøger jeg at gøre ’noget’ hver dag.
Det er været inspirerende at møde kvinder på min egen alder med samme lyst og energi til at træne og holde os sunde – vi holder hinanden til ilden. Så tak til holdet. Og tak til Lotte og Rikke for hæsblæsende fællestræning.
Det har også været sjovt at få analyseret både krop og livsstil med målinger og fået videnskabelig funderet feedback. Jeg er faktisk blevet en del klogere. Så alt er ikke blot krop 😉