Lene Marie Kappel

Tabt 7,6kg, reduceret fedtprocenten 33,8 % og taljemål og lår med henholdsvis 11 cm og 6 cm.

Jeg vågnede en morgen, strakte og vred mig, og resultatet var en sønderrivende smerte i ryggen, der bredte sig til skuldre og hoved. Efter en uge med ”låst” hoved gik jeg til kiropraktor – min ryg muskulatur var kollapset efter flere års stillesiddende arbejde, stress og motion på et ugideligt niveau. Ugerne som næsten invalid var skræmmende. Jeg lovede mig selv, at det aldrig skulle ske igen! For mens pengene gik til kiropraktor, vidste jeg jo godt, hvad jeg manglede, og hvad den rigtige løsning var: Muskler, mange muskler!

Jeg har altid løbetrænet og dyrket yoga, jeg har også altid prioriteret alt andet før træningen. Kastet mig ud i tre til fire træningsdage ugentligt, for siden at droppe al træning ved deadlines på jobbet og starte forfra 4 måneder efter, og derved miste motivationen gang på gang. Jeg var tidligere meget fokuseret på mad og vægt, lidt for meget, og var meget bevidst om at en stærk vilje/psyke ikke altid var af det gode. Nu lod jeg stå til – angst for at overgøre det igen, tog intet ansvar; jeg havde ganske enkelt givet los.

Lottes første kærlige – og nærgående – undersøgelse konkluderede at jovist var mit kondital ikke dårligt, jeg trak bare vejret med 20 % af min kapacitet, og ca. 1/3 del af min krop var fedt. Der var kort sagt plads til en god del forbedringer – og allerede ved den første samtale fik jeg mange svar på, hvorfor det ikke gik helt så godt, som det kunne være. Med Lottes indsigt blev der skruet et træningsprogram sammen, en helt enkel kostplan og kontant opfølgning. Jeg stolede på Lotte og teamet, og jeg kunne mærke min egen vilje til forandring med dem i ryggen.

Den mindste datter græd, da jeg sagde nej tak til tilbudt slik; ak ja, det var synd for mig. Bortset fra at jeg var glad, for jeg havde givet Lotte og mig selv et løfte, og løfter, dem holder man – og derved blev det svære ved kostomlægningen lettere. Ikke let, men lettere.

Jeg har altid elsket at træne, nu var det endelig tilladt og en forløsende første prioritet. Bonussen efter tre uger var, at overskuddet kom i form af en stressfri dagligdag. Jo mere træning, jo mindre stress og jo færre smerter. Jeg mærkede en stor kærlighed til min glemte krop, og min krop elskede mig tilbage; den tog alle de udfordringer, som den fik, i stiv arm.

Jeg fandt ud af, at belønningen ikke er rødvin eller chokolade som tidligere, men heller ikke et vægttab eller muskler, men udfordringer, nye færdigheder, og at tage ansvar for mit liv og mit velbefindende. Kort sagt, at lette røven!

Det er godt med lidt kritisk selverkendelse, og det kommer helt automatisk i boot campens forløb, hvor man tvinges til at foretage, nu bevidste, valg hele tiden.

Lottes boot camp har opfyldt de tre mål, jeg havde sat for forløbet: Øget energiniveau og overskud, øget kropslig styrke og udholdenhed og endelig kontrol over og bevidsthed om indtagelse af mad.

Jeg har genopdaget beruselsen ved at være fyldt med endorfiner fra hverdagens træning; og jeg indløser dem stadig hveranden dag. Træningen er fundamentet for mit velbefindende på linje med mad.

Det bedste er dog glæden. Glæden ved at tage sin krop tilbage, glæden ved at stille sig selv udfordringer, og forløsningen ved at indfri dem – og blive ved at gøre det.