Frank Olesen

Tabt 9 kg. Reduceret fedtprocenten med 35,5 procent. Tabt 16 cm i taljen. Forbedret konditallet med 35,8 procent.

Genfødsel som 51 årig er en umulighed, men ikke desto mindre den fornemmelse jeg for mit vedkommende sidder tilbage med efter gennemførelse af Arndal’s Body Boot Camp.

Resultaterne taler sit eget tydeligt sprog:

Vægttab på 9 kilo – men med en forøget muskelmasse på godt et kilo bliver det i realiteten godt 10 kilo, svarende til 10% af min startvægt.

Fedtprocenten er faldet fra 23,4 til 15, mens konditallet er gået fra middelmådige 34,6 til det meget gode 47, grænsende til 48 (jeg kunne godt have presset mig i min afsluttende cooper-test til at nå op på fremragende 48, tænker jeg nu kålhøne).

Og sidst men ikke mindst har jeg efter 25 års konstant, daglig brug af diverse medicin mod astma kunnet stoppe med den uskik.

4 dele har skabt resultaterne og fornemmelsen af at være født på ny

1. Ændret vejrtrækning
Body Boot Camp introducerede først teori og praksis om at trække vejret…noget jeg aldrig har skænket en tanke, men som da jeg fik prøvet det på den rigtige måde omgående intuitivt og fysisk kunne mærke effekten af. En kombination af vejrtræknings og ryg-smidighedsøvelser gav meget hurtigt en helt fantastisk effekt, herunder et fjernet behov for daglig astma-medicin.

2. Ændret søvn
En ugelang opmåling af bla. nattesøvnen gjorde det kun alt for klart, at nattesøvnen var for kort, placeret forkert og i øvrigt af dårlig kvalitet. Det er blevet ændret, radikalt: Mørklægningsgardiner blev sat op, sengning blev rykket et par timer frem – og naturlig opvågning uden vækkeur er nu som hovedregel kort før kl 6. Resultatet er en mærkbar forøget energi og velvære i dagtimerne til følge.

3. Ændret kost-indtag
Omlægning af kostvanerne til mere protein, flere vitaminer, mere vand, mindre kulhydrat og mindre alkohol. Ingen sulte-kure men kontrolleret gennemført omlægning af spise- og drikkevaner. Ingen tvivl i mit sind, at det har været godt for både fedt- og blodprocent og levertal.

4. Ændret motionsvane
Jeg motionerer ikke mere end før Body Boot Camp – men derimod i en helt anderledes intensitet. Skiftet mellem korte, højintensive løb og krævende muskeløvelser sender puls og vejrtrækning på maks flere gange i løbet af en time… Og udover, at lunger og mave er ved at komme forlæns ud, så gennemtrænes derigennem hurtigere og mere heldækkende alle større muskelgrupper.

4 enkle ændringer på papiret men i realiteten en livsstil-omlægning… og en omlægning, som jeg ikke ønsker at gå væk fra. I dag nogle uger efter afslutning på Body Boot Camp følger jeg fortsat livsstilsændringen – og følger med glæde den fortsatte udvikling i resultaterne…. Om 4-6 måneder er jeg elite-løber med et kondi-tal på over 52 og min vægt er nået yderligere 10% ned.

Body Boot camp gav for mig en vedvarende forandring i måden at leve på og holdningen til måden at leve på.