Sonja Richter

Efter kun to måneder føltes min krop som den gjorde, da jeg var 16 år. Noget jeg på ingen måde havde forestillet mig kunne ske.

Sonja Richter_arndal-body boot camp

Jeg begyndte på Boot Camp hos Lotte, fordi jeg havde brug for at finde balance.

Selvom jeg både har en skuespilleruddannelse, der er meget kropsligt funderet, og bruger min krop som mit instrument hver dag, kunne jeg mærke, at jeg var holdt op med at trække vejret rigtigt, og andre dele af min krop var jeg holdt op med at lytte til. En slags langsom, snigende sygdom, som jeg tilskrev alderen.

Efter kun to måneder, hvor jeg gjorde mig selv den tjeneste at gøre præcis, hvad Lotte sagde, blev alt bedre. Min krop føltes som den gjorde, da jeg var 16 år, noget jeg på ingen måde havde forestillet mig kunne ske.

  • Jeg fandt ud af, at min krop har meget at give mig, hvis jeg giver den, hvad den skal bruge.
  • Jeg fik bedre indsigt og viden om, hvad min krop har brug for af mad, søvn og bevægelse for at kunne fungere bedre og få mere energi.
  • Jeg opdagede, at maden var min største udfordring, at spise nok. Jeg har aldrig spist nok, eller spist det rigtige og derfor næsten altid manglet energi. Det var lidt af et chok at opdage. Jeg troede bare, at jeg var doven, og det var svært at lave om på.

Det gav mig mental styrke at genvinde balancen i kroppen. Jeg blev gladere og tog de slag som livet er så elskværdig pludselig at byde på med mere ro, jeg lærte, hvor jeg skal holde fast for ikke at vælte, og hvor jeg skal tage fat for at rejse mig igen, hvis jeg skulle.

Har jeg ikke mit helbred, har jeg ikke mit arbejde
Jeg har sagt til alle mine venner, at det her er alle pengene værd og mere til. De fleste har sagt, at det ville de også gerne, hvis bare de havde tid og råd. Det var også i årevis min undskyldning, men jeg havde ikke længere tid og råd til at lade være.

For mig var det et spørgsmål om at vælge mig selv – og det er ikke uden omkostninger på flere niveauer. Det er så absolut det værd.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]