Bodil Porsen

Fra tynd og slap til slank og stærk.

 

 

Efter alt for mange år med en spiseforstyrrelse og til tider overdreven motion, var min krop ganske enkelt ved at blive træt – meget træt. Jeg havde været igennem flere mislykkede behandlingsforløb på Rigshospitalet og Bispebjerg, samtaleterapi og uoverskuelige kostplaner, og håbet om nogensinde at blive rask var efterhånden lille. I december 2011 stødte jeg på en artikel om Arndal Boot Camp. Jeg tænkte over, om det måske kunne være en mulighed for mig. Tanken om at kunne lære, at få en god balance mellem kost og motion fyldte mere og mere i mit hoved, og til sidst tog jeg mod til mig og skrev til Lotte og spurgte, om hun kunne hjælpe sådan en som mig. Jeg lagde alle kort på bordet i mailen, hvilket i sig selv var meget grænseoverskridende. Jeg fik hurtigt et meget varmt svar, at det mente hun bestemt, at hun kunne. Allerede her følte jeg mig i trygge hænder. Jeg fik en plads på august 2012-holdet og brugte nu det næste halve år på at forberede mig mentalt. Jeg vidste, at det ville blive en kæmpe omvæltning for mig. Jeg havde i årevis hverken spist morgenmad eller frokost og var kommet igennem dagen ved drikke kaffe, juice og spise sukkerfri lakrids indtil aftenmåltidet. Jeg sov dårligt og svedte meget om natten.

Som det første tog Lotte min kaffe og juice fra mig. Jeg skulle lære at spise mine kalorier i stedet for at drikke dem. Vi fokuserede meget på kosten og startede ud i det små. Et blødkogt æg til morgenmad, lidt knækbrød, tun og grønt til frokost og aftensmad, som jeg plejede. Det var svært – meget svært, men Lotte lærte mig, at jeg skulle fokusere på at rose mig selv, når måltiderne lykkedes i stedet for at slå mig selv i hovedet, når de mislykkedes og generelt tage en dag ad gangen. Jeg mærkede lynhurtigt en forbedring af min søvn og svedte heller ikke længere så meget om natten. Snart oplevede jeg også mere overskud, og min hud blev pænere. Jeg trænede 3 gange om ugen plus den ugentlige fællestræning og nød, at jeg ikke skulle tage stilling til, hvorvidt jeg burde træne mere. Træningen fungerede som en ventil for mig – det var pludselig rart at røre sig. Jeg skulle dog vænne mig til min nye krop. Det var svært at gå fra spaghetti-arm til Skipper Skræk, og det talte jeg meget med Lotte om!

Jeg er glad for, at jeg meldte mig til boot camp-forløbet. Mit forhold til mad og krop er stadig lidt kompliceret, men er bestemt blevet meget, meget bedre. Jeg har oplevet den gode effekt af regelmæssige måltider og moderat motion, og ved, hvad jeg skal fokusere på. Jeg har gode og mindre gode dage i forhold til min mad, men det er ok, for tidligere var der kun dårlige. Jeg har haft stor glæde af Lottes støtte i denne proces. Jeg er blevet mødt med åbne arme og forståelse, når det har gjort ondt i både krop og sjæl – en forståelse, jeg aldrig har mødt i andre forløb.