Sandi Sørensen
Jeg vil gerne indlede med at sige, at min krop og min tilgang til sundhed er et godt og positivt sted, og jeg kan nærmest med garanti melde, at det var ikke endt her, hvis jeg ikke var mødt op i Arndal for ca. 10 år siden. Mit første bekendtskab med Lotte var, da jeg var knap 40 og netop havde fået mit tredje barn – ved tredje kejsersnit. Kort fortalt er jeg opvokset med yderst uheldige madvaner, men heldigvis med en naturlig glæde ved bevægelse.
På det tidspunkt kunne jeg ret nemt læs mig til, at efter de 40 er det en god ide at fokusere på muskler og mindre på cardio, hvilket slet ikke min præference. Det, kombineret med diverse skavanker efter kejsersnit, elendige madvaner osv., gjorde, at jeg efter modne overvejelser meldte mig til et bootcamp forløb. Under hele forløbet stolede jeg på, at der ligger evidens til grund for tilgangen, og at resultaterne derfor kommer. – Og det var i den grad tilfældet. En ny måde at træne på, stabil ikke-fanatisk fokus på kost (især grønt og mere protein, har fulgt mig lige siden. Der er ingen tvivl om, at 40 år gamle elendige vaner er svære at bryde, og jeg blev derfor også udfordret under Corona. Nok ikke som den eneste. Derfor har jeg gennemført et bootcamp II, hvilket blev afsluttet for 4 måneder siden, med vildt gode resultater, som holder. I en hverdag med utallige fristelser mv. er det et privilegie at kunne få så gennemført professionel vejledning. Det er op til os alle, hvordan vi bruger vores tid og ressourcer, men en af mine aller vigtigste prioriteter er at passe godt på mig selv, så jeg har det bedste muligt, længst muligt.