Mia Riel

Efter 3 børn og forgæves forsøg på at komme i gang med at træne, træner jeg nu et par gange om ugen og har fået mere energi og tonet mit mavebælte op.

 

Mia Riel

 

Efter at have fået 3 dejlige børn, startet virksomhed sammen med min mand og brugt de sidste 3 år på at gennemgå et studie i ”fritiden”, synes jeg tiden var nået til at gøre noget for mig selv. Henover sommeren 2012 var jeg super motiveret for at der skulle ske noget. Jeg var i foråret gået i gang med at løbe, men fik en skade, der gjorde, at jeg måtte stoppe igen. Nu var jeg ellers lige kommet i gang og var rigtig glad for det. Den energi, jeg blev fyldt med efter at have løbet blot nogle kilometer, gav mig blod på tanden til at prøve noget mere.

Fitnesscentre har aldrig været mig. Jeg har nærmest været skrækslagen, når jeg nærmede mig ét. Anede ikke, hvordan jeg skulle håndtere maskinerne og følte mig ærlig talt dum, når jeg stod der blandt veltrænede folk, der virkede som om, at de aldrig havde lavet andet. Har prøvet lidt forskelligt, også et andet koncept med personlig træner, men aldrig noget, hvor jeg synes det var sjovt – og hver gang har jeg tænkt: ”Hvad laver jeg dog lige her?” Motivationen forsvandt hurtigt.

Jeg var henrykt efter første møde. Den entusiasme og interesse, der var for mine mål og ønsker, gjorde at jeg følte mig taget godt imod. Mit mål var ikke, som flere andre, at tabe mig, men derimod at gøre noget godt for mig selv, få en sund livsstil og få det ind som en naturlig del af min hverdag at tilbringe tid i et træningscenter. Hvis nogle af mine småskavanker med hovedpine og ondt i leddene samtidig kunne forsvinde ved at omlægge min kost og træne mig stærkere, ville det jo blot være en fantastisk bonus. Og der gik ikke lang tid, før jeg begyndte at både se og mærke resultater.

Kostomlægningen var ikke så svær, som jeg havde regnet med. Det sværeste var nok at gå fra at drikke meget kaffe og spise lidt for meget slik, til at lægge det helt på hylden. Ikke at man på sigt aldrig kan drikke kaffe og spise slik, men det var det, jeg ønskede, og det var jo en del af min nye, sunde livsstil. 
Nu kan jeg sagtens drikke en kop kaffe og spise et lækkert stykke chokolade til, men jeg gør det, fordi jeg vælger at jeg har lyst til det og ikke fordi jeg føler, at min krop har behov for det, og det er en kæmpe forskel.

Forløbet har været fantastisk. Jeg tropper glædeligt op i et træningscenter og følger mit program 3 gange ugentligt og tænker ikke længere over, hvad de andre mon tænker, når jeg går hen blandt håndvægtene og hiver mine beskedne ”kilo” frem og begynder mit program ”the Arndal way”.

Men forløbet er gået stærkt, og pludselig er det hele slut. Vores sjove og hårde fællestræninger og de ligeså hårde personlige træningstimer… Men jeg er ikke færdig. Selvom jeg har nået mit mål, så er det for mig en ny livsstil, der er kommet for at blive, men boot campen har også været en process, og team Arndal har været min tovholder, som jeg slet ikke er parat til at slippe endnu. Jeg har derfor meldt mig til Boot Camp 2 – og jeg GLÆDER MIG.