Lottes enkle (og faste) principper og den helt igennem professionelle og fakta-baserede tilgang var lige det, der skulle til for mig.
Jeg har tidligere prøvet mange forskellige tilgange både med kost, coaching og træning med kortvarig eller ingen succes. Fakta var, at jeg vejede alt for mange kilo og var i rigtig dårlig form. Og en 10 år gammel piskesmældsskade gav stadig problemer i forhold til træning.
Forløbet var sjovt, hårdt, udfordrende, fantastisk og det hele værd
Men det viste sig slet ikke at volde problemer. For øvelserne blev tilpasset, og jeg blev godt og grundigt instrueret i dem, inden jeg selv blev sluppet løs med træning 3 gange om ugen og et nyt program hver måned.
Kostprincipperne er enkle og uden forbud eller løftede pegefingre. I stedet er nøgleordet ansvar: Hvis du gerne vil tabe dig, skal du vælge at spise noget andet end det, der fik dig til at tage på. Og også her fik jeg tæt opfølgning og løbende feedback.
Alt i alt betragter jeg nu motion som en integreret del af min hverdag, og jeg har fået en frihed i forhold til mad, som jeg ikke har haft i mange år.
Jeg vil varmt anbefale dig at deltage i Arndal Body Boot Camp, hvis du trænger til at tage dig selv alvorligt, komme i rigtig god form og tabe de overflødige kilo.