Før vi levede forkert! Det kunne jeg mærke og se på min krop. Vi spiste de forkerte ting, drak for meget vin – og selvom vi motionerede en del, gav det ingen rigtig effekt. Vi har krævende jobs, så energien og tiden til at fokusere på maden og levemåden var sat i anden række.
Det var jeg træt af – træt af at se min krop forfalde… og min mands ligeså – så da jeg på et tidspunkt i 2012 fandt Arndal konceptet og Body Boot Camp, tænkte jeg, at her var chancen og muligheden. Jeg fik med kvindelig snilde listet min mand med på ideen, og i august 2013 startede vi sammen på Body Boot Camp.
Ændringen i livsstil var mærkbar.
Vi begyndte at gå i seng 2 timer før midnat… eller tidligere – og vi vågnede før kl 6, veludhvilede og uden behov for vækkeur. Vi anskaffede os en juice-presser gennem High-on-life og vi fik sat mørklægningsgardiner op i soveværelset. Til morgenmad fik vi engelsk bøf (sgu’ !!), æg og grøntsagsjuice – og alkoholen blev bandlyst på hverdage, og i en startperiode også i weekenden. Vores indkøbskurv blev fyldt op med danskvand, grøntsager, frugt, skyr, æg og oksekød – der var langt til tidligere tiders øl, vin, ovnkartofler, kød, ost, levepostej, krydderboller og lidt salat.
Vi fik et højintensivt program, som vi skulle træne efter 3, højest 4 gange om ugen. Hurtig vekslen mellem lungevridende løb og muskelsmertende vægt/funktionsøvelser. Gennemførelsen af et program tog ca. 1 time – så den krævede motion var 3-4 timer om ugen – men hvilke 3-4 timer. Vi havde i mange år været medlem af Fitnessworld, og trænet flittigt der, så vi oplevede i realiteten en nedgang i vores træningstid, men med langt større effekt.
Meget hurtigt begyndte jeg at se resultaterne – min mand blev flottere, mere markeret og mere sexet…J Jeg tabte mig, jeg kunne løbe hurtigere, længere – og hvert træningspas blev til en oplevelse, jeg længtes efter – og ikke skulle drive mig selv hen til. Min garderobe begyndte at hænge på mig som villa-telt… så jeg priste mig lykkelig for, at den for en stor dels vedkommende var anskaffet i H&M o.lign. Efter hver træning blev der tid til at gå i spa og i sauna, en fuldstændiggørelse af en kropsfortryllende oplevelse.
Efter ganske få uger på Body Boot Camp stod det fuldstændigt klart for mig (og derfor naturligvis også for min mand J), at sådan skulle vi leve fremover. Det skulle blive en naturligt integreret del af den måde, som vi har valgt at leve på. Motionsmetoden, kostomlægningen, søvnændringen og den (gen-)indlærte naturgivne vejrtrækning med mavens cylinder som omdrejningspunkt. Derfor meldte vi os ud af Fitnessworld og købte et årskort til Arndal.
Det er nu januar måned 2014. Body Boot camp sluttede for mit vedkommende i november – men livsstilsomlægningen er først lige startet. Jeg oplever stadig, at jeg og vi kan få tilbagefald… julen var hård… gamle vaner er vanskelige at bryde, men beslutningen står ikke til at ændre, og jeg kan se og mærke, at vægten fortsat er på vej mod syd, at jeg stadig får en bedre kondition – og at min velvære og mit energiniveau er i top. På den nuværende kurve har jeg om 4-6 måneder genvundet min ungpige figur (dog mærket af børnefødsler og årrækken siden), min ungdomsform og et energi-niveau, der svarer til det jeg havde som 25 årig. Min mand er samme sted…. YES, WE DID IT – and we will continue !!!
De 5 “hårde” facts:
- Vægten er reduceret fra 67,4 kg til 61,2 kg
- Fedtprocenten reduceret fra 26,9% til 18,2%
- Mit livmål er reduceret med 12 cm og mine lår med 4,5 cm
- Antallet af armbøjninger jeg kan tage er øget fra 3 til 42!!!
- Mit kondital er øget fra 38,6 til 47,5