Kirstine Bundgaard
Jeg har tabt 10 kg. Mit taljemål er blevet 14 cm mindre og jeg er sluppet af med min PMS.
At deltage i Arndal Body Boot Camp har været et stort vendepunkt i mit liv, både på det ydre og indre plan. Jeg har tabt 10 kg. Mit taljemål er blevet 14 cm mindre, og jeg er sluppet af med mit PMS monster! Jeg har fået genoptrænet mit højre knæ efter en operation, og min hud er blød og glat. Jeg har nu en positiv tilgang til min træning, og det er blevet en naturlig og rar del af min hverdag.
Tidligere skulle jeg drive mig selv af sted og trækkes med alle mine dårlige undskyldninger for at skippe træningen. Jeg har fået et nyt og positivt syn på kost og nyder god og sund mad hver dag. Jeg er nærmest i himlen, når jeg nyder mine 20%. Jeg er dejlig mæt efter hvert måltid, og mit blodsukker er stabilt, hvilket giver mig mere energi. Jeg styrer bevidst, hvad jeg putter i munden, det gjorde jeg ikke før Arndal Body Boot Camp. Det troede jeg, men der tog jeg fejl.
Jeg har haft fokus på mig selv i 12 uger i træk, og det har været meget lærerigt og også nødvendigt for at kunne ændre mine tanker og vaner. Og så har det været skønt at være en del af en flok. Vi har grinet, svedt, prustet, delt tanker og opskrifter.
Arndal Body Boot Camp er et holistisk koncept, der guider dig til en ny og bedre udgave af dig selv, så spænd hjelmen og gå til opgaven med et åbent sind, det er en hård og meget berigende rejse. Det handler om at tage nogle bevidste valg, at vælge det sunde og nærende og at give sig selv tid, ro og opmærksomhed til at mærke, at det virker.
Jeg har lært, at kostomlægning er angstfremkaldende og dybt provokerende. At bryde vaner kræver mod, styrke og anerkendelse. Jeg har lært at trække vejret igen helt ned i maven, og jeg mærker, hvad det gør ved mig. Jeg er flyttet ind i min krop igen og er blevet hel. Før var mit hoved og min krop adskilt – og de var ikke gode venner!
Et helt nyt tankemønster er sat i gang, en ny livsstil er begyndt, ligesom et bekræftende og kærligt sprog over for mig selv har skubbet et fordømmende og nedgørende af vejen. Det er en stor lettelse, at jeg ikke længere dømmer mig selv og skælder ud. Det er som om, at oceaner af energi er blevet frigivet.
Nu roser jeg mig selv for hver en lille god handling. jeg gør, og observerer blot, når jeg indimellem snubler. I stedet for at skælde mig selv ud og give fortabt, rækker jeg hånden frem og smiler kærligt, ligesom jeg gør, når mine børn snubler og har brug for en hjælpende hånd. Jeg har fokus på det positive – og det virker!