Kathrine Lutcke
Efter halvvejstesten var jeg nede på min vægt, fra før jeg blev gravid. Meeen næsten samtidig finder jeg ud af, at jeg er gravid igen.
Seks måneder efter at have født en dejlig lille søn og en periode med forkert mad og en indlæggelse pga. mislykket amning, var der røget ekstra fem kilo på.
Jeg var vant til at være slank og havde også altid været aktiv. Så for mig var det lidt en ny verden, med de meget bløde lår og de lidt rundere kinder.
Jeg kender Lotte igennem mit job som hair stylist, og vi havde talt om, at jeg skulle på bootcamp efter mit fødsel. Det havde jeg sjovt nok lige glemt alt om, efter jeg var blevet mor. Lotte var så sød at huske mig på det over et par SMS’er om baby ;0)
Halvvejstest og gravid igen
Allerede efter seks uger og ved halvvejstesten var jeg nede på min vægt, fra før jeg blev gravid. Meeen næsten samtidig finder jeg ud af, at jeg er gravid igen.
Det var ikke problemfrit at blive gravid første gang og det tog tid. Så jeg blev noget overrasket over at være blevet gravid så nemt og så hurtigt efter.
Jeg var fuldstændig udmattet den første del af graviditeten og holdt mig til gåture og god kost den sidste del af bootcampen. Nu har energien meldt sig på banen igen :0)
Mit slutbillede er med en lille ven i maven på 14½ uge – og kun 9 måneder efter den første.
Tak for et godt forløb… gravid eller ej.