Henriette Hansen
Mit mål var at få bedre holdning og blive stærkere
Jeg havde for nogle år tilbage læst om Arndal Bootcamp. Jeg synes det lød spændende og tænkte at det ville jeg gerne prøve. Jeg har ikke før i tiden haft problemer med vægt og har derfor ikke set noget behov for at træne.
Efter de midt 30 var det ikke en sandhed mere og hen over årene sneg der sig lidt for mange kilo på. Mit spejlbillede i butiksruder passede langt fra mit eget billede af mig selv.
Jeg havde tænkt på at skulle melde mig til Arndal Bootcamp i nogle år. Men der kom hele tiden noget i vejen. En gang kom jeg dog så langt at jeg kontaktede Arndal for at tilmelde mig et hold, men fik at vide at alt var optaget.
Men i sommer 2013 på ferie i den svenske skærgård kom jeg igen i tanke om denne Bootcamp og tænkte nu skal det være. Jeg ringede og fik fat i Rikke. Og lykke, der var plads på holdet i august 2013. Jeg tilmeldte mig holdet og det er det bedste jeg har gjort for mig selv i mange år.
Ved min første samtale med Lotte talte vi om hvad jeg gerne ville have ud af min Bootcamp. Dette var for mig primært at få en bedre holdning, bliver stærkere og slankere. Herefter fik jeg taget en kondi test og fik lagt mit første program.
Efter mødet var jeg fuld af energi og så klar til at gå i gang!
Lige så klar var jeg ikke dagen efter, da jeg stort set ikke kunne røre mig. Jeg havde ondt i alle muskler i min krop. Det var nok straffen for aldrig at have trænet.
Men herefter gik det stødt fremad. Jeg trænede med de dygtige instruktører hos Arndal og jeg lærte, at jeg ikke behøver at stoppe med at træne, bare fordi det gør en smule ondt. Og jeg kunne se hvordan jeg for hver gang havde lidt mindre ondt og følte mig lidt stærkere.
Fasteuge var noget jeg havde frygtede. Jeg havde indstillet mig på, at det ville jeg nok ikke kunne klare og det var også ok.
Men da vi nåede til uge 3, som er fasteugen, var jeg helt sikker på at det skulle jeg bare klare. Og det var en stor overraskelse for mig, da vi nåede torsdag og jeg stadig ikke rigtig var sulten. Det gik over al forventning! Det var en stor øjenåbner for mig, hvor lidt mad jeg egentlig behøver. Og al den ekstra tid jeg fik, når jeg nu ikke skulle bruge tiden på at lave mad, var bare en ekstra plus.
Herefter fortsatte Bootcampen med træning 3 gange om ugen.
Jeg vil ikke sige at det kun har været nemt. Ind i mellem blev jeg fanget af en travl hverdag eller en uge med mange sociale arrangementer. Men man lærer at styre udenom, ved at spise lidt mindre om dagen, når man skal ud om aften eller simpelthen at planlægge det så man ved, at man nogenlunde får dækket sit daglige indtag af mad.
Efter de 3 måneders Bootcamp, sidder jeg nu med rank ryg, jeg er blevet markant stærkere, har fået en kondi, der gør at jeg nu kan løbe uden at bliver forpustet efter 200 meter og jeg har smidt 8,5 kg.
Jeg har lært vejen til at holde vægten og stadig blive stærkere i min krop. Spis 3 måltider om dagen, spis en portion, træn 3 gange om ugen og få 8 timers søvn. Det er ikke så svært! Og når man har været 3 måneder igennem hos Lotte og hendes dygtige folk, så sidder det fast!
Og det bedste af det hele er, at jeg nu har fundet glæden ved at træne hårdt og på den rigtige måde!
Tak for 12 spændende uger.