Camilla

[vc_row][vc_column][vc_text_separator title=”Camilla”][vc_column_text]

Tabt 6,5 kg., reduceret fedtmassen med 28,3 procent, mindsket taljemålet med 14 cm og forbedret konditallet med 41 procent.

 

 

Nytåret 2011/2012 blev en skelsættende aften for mig. Det var her, jeg besluttede mig for at det nye år skulle være året, hvor jeg satte mig selv i centrum. Jeg havde i avisen set, at Lotte startede nye hold op, og konceptet appellerede til mig. Jeg er ikke kendt for at være en sportstype, endsige en person, der er god til at presse mig selv fysisk, og derfor var det vigtigt for succesen, at der var en træner ved min side, der hele tiden kunne formå at presse mig og sikre at intervallerne blev løbet med den aftalte hastighed. Skulle jeg have gjort det alene, så havde jeg nok fået ondt af mig selv halvvejs og slået mig til tåls med, hvad kroppen lige havde lyst til den dag.

Min motivation til at træne hårdt har ikke været der fra starten. Det vidste jeg godt – og derfor lagde jeg hele mit liv i Lottes hænder; trænede som Lotte sagde, jeg skulle, spiste som Lotte sagde, jeg skulle, drak som Lotte sagde, jeg skulle, sov som Lotte sagde, jeg skulle – ja, selv når jeg var ude at spise eller på ferie, sad der en Lille-Lotte på skulderen af mig og sagde: “Er det nu også nødvendigt med en ekstra portion?” – og oftest var svaret nej. Stille og roligt begyndte kroppen faktisk selv at give svaret. Midt i et måltid kunne jeg pludselig tænke: Nu er jeg mæt – og det er ok!

Mit primære mål med Arndal Body Boot Camp var at få en krop, der ikke kunne mærkes. At kunne stå op om morgenen uden at have ondt i lænden, at slippe for hovedpinerne – i det hele taget at få en krop tilbage, der kunne klare en almindelig hverdag. Men jeg har fået meget mere end det. Jeg er nået dertil at det er fedt, at komme til træning og skrige sin indre ur-kvinde ud, når vægten lige er sat lidt op. Det er fedt at komme til træning og med fryd opdage, at musklerne i overarmen pludselig er blevet markerede og ikke længere skjult bag mormor-flæsk. Det er fedt, at komme til træning og kunne skrue op for tempoet på løbebåndet uden at man frygter sidestik og man kan mærke, hvordan kroppen tilpasser sig de ekstra km/t. Jeg har ganske enkelt fundet glæden ved at svede – og ved at det er gode og positive minutter, der bliver sat ind på “krops-kontoen”. I al sin enkelhed er jeg blevet afhængig af at mærke ømme muskler – på den gode måde.