Anne Stensig

[vc_row][vc_column][vc_text_separator title=”Anne Stensig”][vc_column_text]

Reduceret fedtprocenten med 36,9 procent. Tabt 7,5 kg. 12 cm i taljen. 

 

 

Jeg har som så mange andre kæmpet med vægten i årevis. Storset siden jeg fik vores første barn for 19 år siden. Jeg har prøvet Vægtvogterne, levet efter Vægtkonsulenternes-koncept, Nupo-kur o.s.v. kombineret med 2-3 gange løb om ugen. Alt sammen uden det ønskede resultat. Selvfølgelig lykkedes det mig at tabe 3-4 kg hver gang jeg gik på kur, men vægttabet holdt som regel kun 3-4 uger, også var jeg på vej tilbage til den tidligere vægt plus yderligere et kilo.

Lottes hjemmeside fandt jeg lidt tilfældigt under en Google-søgning for nogle år siden, og hørte også efterfølgende om hende via medierne. Den gang tænkte jeg, at det var for dyrt og København var jo helt uoverskueligt. Efter endnu en mislykket kur i foråret 2013 tænkte jeg: Det skal bare være løgn. Når de der deltager hos Lotte kan gøre det, så kan jeg også! Som sagt så gjort.

Jeg startede i september i Århus på et 12 ugers forløb, som har lært, mig rigtig, rigtig meget om kost og motion, men som også var rigtig, rigtig hårdt. De første 4 uger, inklusiv faste ugen, synes jeg egentlig ikke var så svære. Jeg kunne stort set se daglige fremskridt og motivation var i top. De næste uger var en kamp, hvor jeg synes, jeg gik 3 skridt frem og 2 tilbage. Der sket ikke rigtig noget og jeg var noget frustreret. Lotte valgt så at koble mig på diætisten og det hjalp. Især rykkede jeg mig de sidste 3 uger og nåede mit vægtmål, hvilket jeg ikke selv troede på, jeg ville nå, i slutningen af november.

Vores hold havde afslutning d. 20. december; lige op til jul og nytår. Det var noget en udfordring med alle de mange frokoster og middage i familiens skød. Jeg lod stå til kostmæssigt og var heller ikke så god til at få trænet, hvilket gjorde at jeg på 13 dage nåede at tage næsten 3 kg på igen. Men denne gang bekymre det mig ikke så meget, at jeg har taget på. Jeg er tilbage på Arndal-sporet med den rigtige kost og motion og har allerede smidt 2 kg igen. Kort sagt har jeg de rigtige værktøjer at arbejde med og jeg ved, hvordan jeg skal bruge dem.

Men – man skal holde sig selv i nakken HELE tiden. Der er og bliver INGEN nemme genveje!

Lottes omvendte Pareto-regel på kosten og mantraet om at træne intensivt tre gange om ugen virker også for mig, og jeg er super glad for at være mig i min nye krop.

Har det været pengene værd? – ja så ganske bestemt. Lotte fik ændret på det, som jeg ikke kunne selv og jeg vil forsat gøre brug af Lotte og den stab af professionel folk hun har omkring sig uanset om det drejer sig om nye vægt- eller sportsresultater.