Anne Sofie Blaaberg
[vc_row][vc_column][vc_text_separator title=”Anne Sofie Blaaberg”][vc_column_text]
Mine mål var: 1. slutte fred med min krop – 2. mere markerede mavemuskler – 3. vægttab så mit krop fremstår mere tonet.
‘Life does not get better by chance it gets better by change’
Når man starter på boot-campen får man tilsendt et spørgeskema, hvor man blandt andet skal skrive sine mål. Mine mål var:
- at jeg slutter fred med min krop
- mere markerede mavemuskler
- vægttab så kroppen fremstår mere tonet
Især punkt nummer 1 blev det helt centrale i mit forløb, og en præmis for at de andre gik i opfyldelse.
Inden tilmelding til boot-camp havde jeg flere mailkorrespondancer med Lotte, om hvorvidt hun kunne hjælpe én som mig. Ud fra de testimonials jeg læste på hjemmesiden, var det jo primært personer som trængte til et kærligt puf i bag som meldte sig til boot-campen, og det var ikke det der var min udfordring; jeg skulle derimod finde en stopknap.
Gennem flere år har jeg overtrænet i stor stil, det kan jeg se nu, men ved starten af forløbet var 12-15 timers højintens træning hver uge en del af mit normalbegreb. Jeg tror, det var blevet sådan af flere grunde. Træningen var, og er til dels stadig, min ventil både i forhold til job og privatliv. Hvor andre ligger sig på sofaen for at klare hovedet efter en lang dag foregik min mentale restitution i træningscenteret; der var ikke noget som suset efter flere timers højintens træning, der kunne ændre en halvdårlig dag til en fantastisk een af slagsen. Prisen betalte jeg med en sengetid omkring kl 21, hvor jeg var fuldstændig fysisk udmattet. Venner og familie udtrykte bekymring over min store træningsmængde, men jeg slog det hen med, at de blot misundte min viljestyrke og træningsiver.
Under overfladen blev jeg dog mere og mere bevidst om, at meget af min træning handlede om et ønske om kontrol; kontrol over min psyke, bare bid tænderne sammen og fortsæt, og kontrol over min krops fysiske fremtoning, som jeg aldrig var tilfreds med. Som du kan høre, lå vi i åben krig min krop og jeg.
Fredsforhandleren blev Lotte, da jeg efter lange overvejelser meldte mig til boot-campen. Ved vores første møde fremlagde hun en plan om, at jeg fremover kun skulle træne 3 gange pr uge. Mit hjerte hoppede nærmest flere slag over, det kunne jeg ikke være med til. Jeg var urolig ved tanken om, at mit frirum pludselig blev taget fra mig. Her viste det sig første gang, at jeg havde valgt den rigtige person til at hjælpe mig; Lotte lyttede og tilpassede programmet, så jeg måtte træne 5 gange i ugen. Du tænker måske det ikke betød alverden, men det gjorde det for mig. Lotte satte mig derudover i gang med nogle åndedrætsøvelser, jeg skulle lave derhjemme. Umiddelbart lidt for meget hokus-pokus og ikke lige mig. Jeg havde dog lovet mig selv at gøre alt hvad jeg blev bedt om, og der gik ikke mange dage, før jeg var overbevist om effekten, for hold nu op en ro og velvære det gav mig.
Lottes kostråd er egentlig ret simple og blev hurtigt implementeret i min hverdag, så kosten var ikke det store problem for mig. Dog var det til at starte med meget anderledes at spise større og få måltider, men efter en kort periode føltes det mere naturligt. De 20 procent var lidt sværere, jeg ville jo gerne blive fysisk flottere, men efterhånden gik det op for mig, at ‘lidt-men-godt’ ikke ødelagde noget som helst, snarere tværtimod.
Træningen var en fest; den var benhård men samtidig sjov og udfordrende. Og vigtigst, i forhold til mine forbehold for at sætte træningsmængden ned, så var den mere effektiv end noget andet jeg har prøvet. Resultaterne kom hurtigt, hvilket øgede min motivation, og troen på at jeg var ved at ændre tingene til det bedre.
Hvis du sidder og tænker at alt forløb perfekt, må jeg skuffe dig. Jeg løb også ind i problemer, særligt da min midtvejstest ikke gik så godt, som jeg havde forventet. Skuffelsen var enorm og jeg følte min krop forrådte mig, da jeg jo havde gjort alt, som jeg blev bedt om, uden undtagelse. Jeg overvejede alvorligt min fortsatte deltagelse i bootcampen, da jeg ikke følte mit tab af kontrol opvejede hvad min krop gav igen. Her viste Lotte virkelig sit værd. Hun viste forståelse for mine tanker og indgroede handlemønstre og foreslog en programændring, hvor fokus var at nedbringe mit stressniveau via styrketræning, og vigtigst af alt; hun fik mig overbevist i det fornuftige i at fortsætte, ikke for hendes men for min skyld; at jeg var nået langt med den mentale proces og det fysiske nok skulle komme. Det var en bitter pille at sluge, men jeg fortsatte og efter jeg kom ovenpå gik det kun een vej både fysisk og mentalt: FREMAD.
Som du kan høre, nåede min krop og jeg at få fredsaftalen underskrevet. Nogle dage er der stadig lidt gadeoptøjer, men så er hjælpen aldrig længere væk end en besked. Den balance, der har indfundet sig i forhold til min kost og træning, har smittet positivt af på alle andre dele af mit liv, hvilket er en stor glæde og tilfredsstillelse. Træning er ikke i samme grad en pligt eller nødvendighed, men derimod noget jeg nyder og er mentalt til stede i. Min kropskonto er i plus. Og ja hvad angår mål 2 og 3, så kig på billedet, jeg er endnu ikke fuldstændig tilfreds, men jeg er godt på vej. Mit forløb hos Lotte slutter ikke her, jeg er først lige begyndt.
Måske tænker du, hvad får man så, hvis man vælger Lotte som træner? Jo først og fremmest får man et sødt, sjovt, ordenligt og velkvalificeret menneske, der har valgt sin profession med både hjerte og hjerne. Et menneske som orker og ønsker at sætte sig ind i den enkeltes problemstillinger, både i forhold til det fysiske og mentale. Et menneske som er vedholdende og lydhør når tingene ikke helt går som forventet, og trods dette bringer dig nærmere dit mål.
Økonomisk er det for de fleste et valg, for 23.000 kr er mange penge, men i forhold til hvad jeg har fået til gengæld, er det den bedste investering, jeg har gjort i mit liv; jeg har fået noget absolut fantastisk til en mere end rimelig pris. Jeg kan kun sige: meld dig, du vil ikke fortryde det.
En stor TAK til Lotte, Sille og Jacob, jeg er meget taknemmelig for jeres hjælp.