Det har været en stor oplevelse at deltage i Arndal Body Boot Camp. Overvejelserne var store, da jeg bor i Jylland, og Lotte jo som bekendt holder til i København. Men det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Siden jeg blev mor for første gang for 5 år siden, har kiloene langsomt sneget sig på – og sat sig så fast, at de har været meget svære at komme af med. Jeg har prøvet diverse slankekure og har da også tabt mig, men taget det lige så hurtigt på igen. Denne gang har jeg fået en masse redskaber til at fastholde den livsstil, som betyder, at jeg kan holde den vægt, jeg gerne vil ligge på.
Før jeg startede ved Lotte var jeg fed, uoplagt, led af dårligt humør, manglende overskud, hovedpine flere gange om ugen og menstruationssmerter. Jeg troede ikke på, at det nogensinde blev anderledes, men det var kun indtil den dag, jeg mødte Lotte. Dér ændrede tingene sig. Alene den energi Lotte har, og den tro, hun har på det, smitter af.
Jeg er ikke færdig med at tabe mig, men har nu for første gang i mit liv fået ”opskriften” på, hvordan det er muligt for mig, at tabe mig. Indtil videre er jeg gået to buksestørrelser ned og det samme i bh
Alt i alt en kæmpe rejse ind i mit eget univers.