Lise Gerrild

Tabt 13,1 kg på 12 uger. Forbedret konditallet med ikke mindre end 71,5 %.

Arndal Body Boot Camp Lise G

Jeg har lært at vælge
Hver ting, der spises skal være lækre råvarer, lækkert tilberedt og smage lækkert.

Jeg gider ikke længere bare spise for at spise. Eller spise op bare fordi jeg altid har spist op. Nu spiser jeg 3 måltider om dagen med masser af grønt og protein. Fx spiser jeg kl. 11 et godt stykke knækbrød og 200 gram grønt – og kl. 13 spiser jeg endnu et godt måltid. Det er totalt simpelt og det passer lige mig.

Jeg har lært at træne
Jeg har ikke pjækket en eneste gang. Jeg har trænet fast 3 gange om ugen minimum. Og når jeg har holdt ferie, har jeg trænet på ferien. Jeg får det dårligt, hvis jeg ikke passer min træning og jeg gør mig umage for at komme af sted og få kalenderen til at passe.

To til Bootcamp
Min mand og jeg har deltaget sammen på forløbet, og det har fyldt helt ekstremt meget. Vi har talt, gennemanalyseret, beklaget os hver især over abnorme smerter og ømhed, betændelsestilstande i arme, ondt i knæet, ondt i ryggen, spidskål, proteinpandekager, vabler, sult, ikke sult, øvelser, løb, grøntsags juice, faste, gus, fiskeolie og ikke mindst Lottes måde at gå til tingene på.

Lotte er rigtig godt, fordi hun først og fremmest er så smadder skrap og dernæst fordi hun selv mener, at man ikke skal være fanatisk. Hun synes selv det er lækkert med god mad og alkohol – så længe det er i fornuftige mængder, og man er tilbage på sporet igen dagen efter.

Tak
Jeg er Lotte og hendes stab taknemmelig. Tak for 12 uger, der bare kørte på skinner i super lækre lokaler. Det har været et fantastisk forløb.