Lisbeth Andersen
Vent ikke med at gøre det – DO IT! – også når du har allermindst overskud og tænker, at du liiige vil vente til der er lidt mere ro.
Der er sket meget i mit liv de sidste år, som jeg ikke selv har bestemt – at få brystkræft, at blive enlig mor til 3 – men jeg har lært, at jeg bestemmer, hvordan jeg reagerer og handler. Jeg har lært, at hvis jeg ikke passer på mig selv, kan jeg ikke passe på andre.
Når flyveren dykker brat og voldsomt, er Arndal Bootcamp som at tage iltmasken på først og så hjælpe de andre og have overskud til familien, børnene, arbejdet og livet.
Midt i den værste turbulens bestemte jeg mig for et Bootcampforløb, og jeg har ikke fortrudt et eneste sekund. Og dog – måske lige da Lotte informerede om, at der helst ikke skulle drikkes kaffe i 3 uger.
Det handler ikke om alt eller intet. Det handler om balance
Jeg har erfaret, at både når det kommer til mad og motion, handler det ikke om alt eller intet. På min tallerkenen har der været plads til masser af grønt, æg, brød, kage og tårnhøjt økosmør. Og der har været plads til dage på sofaen, som så har krævet dage på cyklen/løbebåndet. Det handler om balancen. Der er plads til det hele.
Bootcampen har været en øjenåbner af rang
At blive udstyret med en døgnrytmemåler, som giver en præcis måling af hvor meget – eller hvor lidt – jeg bevæger mig i det daglige. Inden bootcampen bestod min motion i at sætte mig ind i bilen og køre efter kanelsnurrer.
Jeg elsker, at forløbet:
- Har været personligt og skræddersyet til præcis mit liv og mine forudsætninger
- Har fået mig til at stille skarpt, prioritere og holde fast. Der er ups’ere, og jeg kan falde af hesten, men det er ikke ensbetydende med, at alt er sort. Der er en ny dag i morgen, jeg kan ”stryge over og gå videre,” som August Strindberg sagde.
Vent ikke med at gøre det – DO IT! – også når du har allermindst overskud og tænker, at du liiige vil vente til der er lidt mere ro.
Livet sker. Livet kommer i vejen. Træf de gode valg for dig selv og giv dig selv og din familie, børn og arbejde overskud på sigt.