Camilla Furbo

Reduceret taljemålet med 12,5 cm, reduceret fedtmassen med 31,6% og tabt 6,4 kg.

Jeg har verdens dejligste mand, jeg har to fantastiske børn, jeg er glad for mit job, jeg har et dejligt hus og en rigtig dejlig familie og skønne venner… men først nu er jeg rigtig GLAD. Glad for mig selv og har overskud og masser af energi – sådan var det ikke for bare få måneder siden. Jeg var træt og doven og rørte mig kun for at gøre op med min dårlige samvittighed.

Mine to børn er selvfølgelig en kæmpe glæde i mit liv, men desværre for mig har de to graviditeter betydet, at senen, som før holdt mine mavemuskler sammen, er blevet revet over på langs. Det vil sige, at mavemusklerne ikke længere hænger sammen omkring navleregionen. Derfor blev min mave aldrig flad igen! Det har den ellers altid været, og følelsen af at gå rundt og ligne en gravid – uden at være det – var rigtig øv! Mine mavemuskler sov, og maven føltes som en svamp. Jeg har så købt mange pæne (løse) kjoler og mange pæne (løse) bluser, men ingen af disse indkøb har gjort mig så glad og stolt af mig selv, som jeg er nu efter at have gennemført Arndal Body Boot Camp. Inden jeg startede, troede jeg ikke det var muligt, at få min flade mave tilbage, men det var det – og endda på 12 uger!!! Til min første test, sagde Lotte, at ”det skal vi nok få styr på”, og det gav mig virkelig blod på tanden at føle, at jeg nu endelig ville få målrettet vejledning og hjælp. Og jo, det har været super hårdt, men også vildt sjovt!! Og når man, som jeg, kunne mærke Lottes virkemidler resultere i forandringer som mere overskud, lyst til at træne mere, ingen trang til sukker, og man kunne mærke kiloene forsvinde hurtigt efter opstarten, så har man bare endnu mere lyst til at forsætte.
 Det mest fantastiske er, at den sunde kost og træning tre gange om ugen efter kort tid blive en naturlig del af hverdagen, og min undskyldning med, at det er svært at lave mad med grøntsager, fordi børnene kun vil spise brød, pasta, ris og kartoffelmos – den holder ikke længere. Det kan sagtens lade sig gøre at lave sund mad til hele familien, og så handler det også om mængderne, har Lotte lært mig:). Og også undskyldningen med, at jeg aldrig kunnet finde tid til træning er gjort til skamme. Det kan sagtens lade sig gøre, når bare man får det planlagt og lagt i skema.

Det er helt vildt at tænke på, hvor lidt der egentlig skal til, og at det rent faktisk er tilladt også at spise chokolade (som jeg elsker), når bare man følger Lottes 80/20 regel og igen tænker på mængderne:). Og så er det super sjovt at være et hold, hvor man kan støtte hinanden og dele erfaringer.

At deltage i Arndal Body Boot Camp er helt klart den bedste gave, jeg nogensinde har givet mig selv, og jeg vil helt sikkert forsætte den gode stil med sund kost og træning, for jeg har det bedre, end jeg har haft det i rigtig mange år og ligner nu igen mig selv, som jeg så ud før jeg fik børn ?