Asja Larsen

Jeg havde længe overvejet en boot camp hos Arndal. Ikke for at tabe mig, men for at blive stærk, få flere muskler og se og mærke en tydelig forandring ved en målrettet indsats. Jeg ønskede også at knække koden til at blive ved med at træne over tid. Jeg spiste i forvejen sundt og trænede også jævnligt, men der skete ikke den forandring jeg ønskede.

De første par uger var intense. Vi skulle måles og instrueres i at bruge træningsudstyret korrekt og i at spise efter tallerkenmodellen. Jeg der altid havde været vant til at småspise lidt mellem måltiderne – sunde ting – fik at vide at det skulle jeg ikke. I stedet skulle jeg spise mig mæt i 3 hovedmåltider og i øvrigt fordoble mængden af protein i forhold til hvad jeg plejede. Det var en overraskende besked. 

Jeg puklede løs og gjorde hvad Lotte sagde, og tænkte: ”der sker nok ikke noget med musklerne og jeg kan ikke kunne spise alt det mad og bliver helt sikkert sulten indimellem”.  

Jeg fik dog ret hurtigt konstant ømme lår og blev fuld af energi. Da jeg skulle måles igen efter et par uger, var der sket noget! De ømme lår var simpelthen flere muskler. Efter afsluttet forløb følte jeg mig stærk i kroppen, og havde ingen ømhed efter en dags havearbejde og der var ro i maven.  

I slutningen af mit forløb havde jeg forbedret mit kondital fra 25,6 til 41. Det er hele en forbedring på hele 64.1 procent. 

Arndal bootcamp kan varmt anbefales. Der er ikke blot tale om træning, men om at komme hele vejen rundt i kombination med korrekt vejrtrækning og holdning, kost, søvn, og mentale aspekter. Lotte og hendes team er superprofessionelle og alt er underbygget af evidens. En del af nøglen til at vedligeholde træningen er den imødekommende, positive og intense træningsstemning hos Arndal.