Velkommen

7R9A9946For mig er sundhed én ting frem for alt: Friheden til at leve det liv, du ønsker, og gøre de ting, du har lyst til. At være sund i både krop og sjæl er reelt det vigtigste i livet, fordi det er fundamentet for, at du kan arbejde hårdt, bruge din fritid på det, du ønsker, være en god kæreste og i det hele taget have overskud til dem, du holder af.

En sund indstilling giver også friheden til at nyde. For eksempel en god middag, en lækker kage eller et glas champagne, når der er noget at fejre. Blandt andet derfor har vi også indrettet vores lounge med et champagnekøleskab, så vi kan skåle for de gode resultater, du med garanti vil opnå ved at træne hos os.

Sagt med få ord, så hjælper jeg folk med at få friheden til at leve et liv i balance gennem træning og kostomlægning – omhyggeligt tilpasset den enkelte og befriet for enhver form for fanatisme. Når jeg siger farvel til mine klienter, har de fået de redskaber, der skal til for at se ud, som de gerne vil, og få det bedste ud af deres krop.

Dét er frihed.
Lotte Arndal