Arndal Strong

Arndal Strong er et 12 ugers styrkeforløb for dig, der ønsker at blive fysisk stærkere og opbygge mere muskelmasse – uden at skulle igennem omfattende målinger, kostplaner eller livsstilsforløb.

Forløbet er for både mænd og kvinder i alle aldre og tager altid udgangspunkt i dit aktuelle niveau. Nogle starter med let belastning, andre er allerede stærke og har brug for mere. Det afgørende er, at programmet designes specifikt til dig og opbygges med tydelig progression.

Styrke handler ikke kun om kilo på stangen. Det handler også om at føle sig stærk i kroppen, have tillid til sine bevægelser og opleve, at man kan mere, end man troede. Arndal Strong er bygget op omkring netop den tilgang.

Opbygning:

Forløbet er opdelt i tre moduler á fire uger:

  1. Modul 1: uge 1–4
  2. Modul 2: uge 5–8
  3. Modul 3: uge 9–12
I hvert modul modtager du et nyt, skræddersyet styrkeprogram, der matcher dit niveau og din udvikling. Hvert modul afsluttes med evaluering og justering, så næste program bygger videre på det, du allerede har opnået.
 

Personlig træning

I forbindelse med hver programudvikling indgår to sessioners personlig træning med fokus på teknik, forståelse af øvelserne og korrekt belastning.
Samlet indeholder forløbet ni timers personlig træning.

Efter gennemgang af programmerne træner du selv. Kombinationen af personlig træning, faglig rådgivning og selvtræning er bevidst valgt, så du både bliver stærkere i forløbet og lærer at træne videre på egen hånd.

Priser

  • Santi Voeffray: 5.400 kr.

  • Raymon Johansen: 6.300 kr.

  • Rikke La Cour Belsøe: 7.200 kr.

  • Lotte Arndal i kombination med anden kvalificeret træner: 9.300 kr.

  • Lotte Arndal: 15.300 kr.

Tilkøb af medlemskab

Under dit forløb kan du tilkøbe medlemskab i Arndal til 1.500 kr. pr. måned.

Har du spørgsmål eller brug for vejledning, før du beslutter dig?

Send mig en mail på lotte@arndalspa.dk og få booket dig ind på den – for dig – rigtige træner.