Lazy Yoga

Vil du gerne nyde yogaens mange gode effekter, men har ikke tid eller ork til at finde yogamåtten frem? Så er Lazy Yoga svaret på dine bønner. Her er det nemlig din behandler, der udfører øvelserne for dig. Det eneste, du vil blive bedt om, er at trække vejret roligt imens. Lyder det ikke dejlig overkommeligt?  

I 25 minutter strækker din behandler hele din krop igennem med fokus på at reducere stivhed, anspændthed og låsthed i muskler og led. Behandlingen vil afhjælpe og lindre ømheder og smerter. Formålet er at øge din fleksibilitet og mobilitet. Eller sagt helt enkelt: at gøre dig mere smidig. Og det vil du opleve, at du bliver. 

For optimal effekt anbefaler vi et forløb med minimum én behandling om ugen. Og den kan med fordel tilkøbes i kombination med personlig træning og/eller massage.

NB: Lazy Yoga foregår påklædt, så medbring (eller ankom i) løstsiddende og behageligt tøj.  

Varighed: 25 minutter

Book din tid online

Pris: 500 kr. Køb en session på gavekort

Klippekort med 6 klip: 2.500 kr. Køb klippekort på 6 sessioner

Vores spa kan frit benyttes, når du har booket en behandling til over 500 kr. Her kan du glæde dig til et 40 grader varmt saltvandskar til 4 personer, sauna, dampbad samt en hyggelig lounge, hvor vi byder på en let frugtanretning med lemonade eller te – alt efter sæson. Ønsker du at forkæle dig selv med et ophold her, skal du sikre dig plads via vores reception på reception@arndalspa.dk eller 33 33 02 42.

Spaen kan bookes i maks. 2 timer.

Uden bookning af behandling koster et dagskort til spaen 400 kr.