Salig Søndag

Vi kunne bruge mange sværmeriske ord om denne vores særlige spapakke kun til søndage. For den ér afslappende, afspændende, omsorgsfuld, velduftende og fremfor alt rolig. Men vi vil hellere fortælle dig om hensigten: At din søndag bliver så salig som mulig. 

Din første oplevelse er Arndal Akupressur Massage Facial, som har fokus på skulder, nakke, ansigt og kranie. Med sin unikke kombination af akupressur, massage, fysioterapi og lifting teknikker afhjælper behandlingen mulige spændinger og giver dit ansigt ny og frisk glød. Undervejs får du en afrensning og fugtmaske i vores velduftende produkter fra Caudalie. Og vent, der er mere! De fødder og lægge, der har båret dig gennem ugen, masserer vi efterfølgende med vores økologiske saltscrub, som både frisker din hud op og stimulerer blodomløbet. Og så er du klar til næste fase:

Når du rejser dig fra den bløde bænk, venter spahimlen på dig. Vores velindrettede afdeling byder på 100% salighedsgaranti i saltvandsjacuzzi, sauna og dampbad. Og selvfølgelig serverer vi frugt og hjemmelavet lemonade undervejs (og holder godt øje med, at du ikke døser hen, i hvert fald ikke i vandet!). 

Se, det er hvad vi kalder en salig slutning på ugen. Eller start på den næste.  

Varighed: 1 time og 10 min.

Pris: kr. 599,- (værdi kr. 825,-)