Kosmetisk Akupunktur

En flere tusind år gammel nyhed til dig, der ønsker den mest naturlige form for antiage-behandling: Kosmetisk akupunktur. 

Leder du efter en behandling, der både virker på de indre og ydre linjer, så kommer denne specialiserede variant af traditionel kinesisk akupunktur med vores varmeste anbefaling, og vi er glade for endelig at kunne tilbyde den i Arndal. 

Kosmetisk akupunktur passer til alle aldre, for behandlingen er ikke kun korrigerende, men også forebyggende. Begynder du i slutningen af 20’erne eller starten af 30’erne, vil behandlingerne vitterligt forsinke aldringsprocessen ved at booste hudens kollagen-niveau. Hos dig i 40’erne og opefter vil behandlingerne blødgøre tynde linjer og rynker, så huden ser mere lysende og frisk ud. 

Og har du brug for det, kan kosmetisk akupunktur også hjælpe mod hudproblemer som fx acne, rosacea, solskader og udtørring.

I modsætning til injektionsbehandlinger med filler eller botox, som kun har lokal effekt, virker kosmetisk akupunktur på hele ansigtet. Målet med behandlingsformen er nemlig ikke blot at fjerne rynker og aldringstegn, men snarere at gøre huden sundere, mere spændstig og mere strålende.  

Du vil se resultater i form af mere strålende hud efter blot én behandling. Men vi anbefaler at begynde med en serie af behandlinger for at få de allerbedste resultater. Hold herefter resultatet ved lige ved at tage en pause på briksen hver 4.-6. uge. 

Hvorfor er vi så glade for at have fået kosmetisk akupunktur på menuen?  De her fordele: 

  • Får streger og rynker til at syne mindre 
  • Reducerer ansigtsfuger 
  • Strammer porerne  
  • Øger kollagen-produktionen 
  • Løsner spændinger i ansigtsmusklerne  
  • Gør huden sundere 
  • Forsinker aldringsprocessen 
  • Afstresser og skaber balance  

Varighed: 1 time og 15 minutter 

Pris: 1.500 kr. 

Book online

Sådan foregår det: 

Behandlingen begynder med en sundhedskonsultation. Vi afklarer sammen, hvad dine primære behov er, og så indleder din behandler med en klassisk helkrops-akupunktur-behandling for at få din krop til at slappe af og lade op, inden behandlingen fortsætter til ansigtet. Nyd flowet af energi og dyb afslapning imens. 

Du mærker det næppe, men mellem 40 og 70 bittesmå nåle vil nu blive fordelt på dit ansigt. Når nålene trænger ind i huden, laver de nogle små sår, som kaldes positive mikrotraumer. Så snart kroppen registrerer disse sår, går den i gang med at reparere sig selv.

Nålene stimulerer lymfe- og kredsløbssystemet, som samarbejder om at sende næringsstoffer og ilt til dine hudceller, så din hud næres indefra og ud. Processen udjævner din ansigtskulør og giver huden mere glød. De positive mikrotraumer stimulerer også produktionen af kollagen, som forbedrer hudens elasticitet og mindsker streger og rynker.

Når nålene er fjernet, venter en beroligende ansigtsmassage. Under denne behagelige del bliver de afslappende kropsnåle siddende for at, ja, gøre den ekstra behagelig. Helingen begynder under selve behandlingen og vil forsætte de efterfølgende dage. Med hudens egen heling kommer de eftertragtede resultater!

Værd at vide:

Små, hævede blå mærker kan forekomme. Behandlingen anbefales ikke til personer med blødersygdomme eller diabetes 2.