Arndals Adventskalender 2023
Kender du en kvinde, du gerne vil forkæle? En, som har gjort sig fortjent til lidt ekstra, fordi hun er verdens bedste veninde, mor, datter, søster, kone eller kæreste? Uanset, hvem hun er, vil Arndals Adventskalender uden tvivl lune om hjertet. Hver søndag i advent kan du nemlig overraske med nøje udsøgte gaver, der ikke kun vil forsøde julen, men også et godt stykke ind i det nye år.
1. søndag i advent:
Start julemåneden ud med at lade duften af Arndal spa fylde rummet med vores soyalys. En frisk og ren duft af mandarin. Lyset er håndlavet af sojavoks uden genmodificeret materiale, pesticider og herbicider.
Værdi: 199 kr.
2. søndag i advent:
Skulder og nakke bliver ofte spændt, særligt i perioder, hvor vi har mere travlt. Derfor skal den heldige gavemodtager forkæles med vores Arndal Neck & Shoulders Massage – 25 minutters effektiv massage, som gør noget særdeles godt for nakke, skulder, ryg og kranie. Massøren bruger forskellige massageteknikker for bedst muligt at afspænde musklerne, så man kan forlade Arndal med sænkede skulder og fornyet energi i øverste etage.
Værdi: 625 kr.
NB: Hvis december måned er for travl, er gavekortet gyldigt i tre år.
3. søndag i advent:
Blød og velduftende – og i virkelig godt humør – bliver hun, så snart hun indvier sin adventspakke nummer to. Her får hun Arndals egen Body Butter – en ultrafugtgivende og blødgørende balm fyldt med antioxidanter og A-vitamin. Butteren, som har en herlig mild duft af citrus, gør huden sund og smuk uden at fedte, og så er den (selvfølgelig) helt uden kemi.
Værdi: 249 kr.
4. søndag i advent:
Den obligatoriske julestress er måske begyndt at krible lidt nu. Derfor får hun med den fjerde og sidste adventspakke vores afslappende ansigtsbehandling – Wellness Facial, der er en kombination af ansigtsmassage og klassisk ansigtsbehandling.
For dobbelt nydelse og effekt anbefaler vi dig at supplere behandlingen med vores kompressionsstøvler, som via luftkamre skaber tryk på lægge og fødder. Denne funktion giver ikke kun en behagelig massage, men har også en lang række sundhedseffekter.
Læs, hvad vi skriver om behandlingen på vores hjemmeside lige HER.
Imens dine ben afspændes i de behagelige kompressionsstøvler, tager vi os kærligt af dit ansigt. Med kyndige hænder og velgørende mild olie vil din behandler massere hele din hårdtarbejdende ansigtsmuskulatur og derved afhjælpe spændinger, der fx ofte er roden til hovedpine. Massagen stimulerer også lymfesystemet, som hjælper med at holde huden flot og spændstig, så der er flere gode grunde til at nyde den.
Indimellem massagerne vil du få renset, peelet og forkælet huden med produkter fra PAYOT-serien. Produkterne er udviklet på naturlige ingredienser, der på hver deres måde styrker huden. Planter og bægerdygtighed er i fokus i den holistiske hudplejeserie.
Glæd dig til at gå herfra på lette ben og med ny og lækker glød i ansigtet. Du har kun været væk fra hverdagens stress og jag i en time, men du vil have været så langt væk, at det føles som meget mere.
Varighed: 55 minutter
Værdi: 795 kr.
NB: Hvis december måned er for travl, er gavekortet gyldigt i tre år.
Samlet værdi: 1.869 kr.
Julepris: 1.499 kr.
Ekstra til din behandling
Hos Arndal har du mulighed for at tilføje 30 minutters valgfri forkælelse til din behandling.
Se alle mulighederne herVores spa kan frit benyttes, når du har booket en behandling til over 500 kr. Her kan du glæde dig til et 37 grader varmt saltvandskar til 4 personer, sauna, dampbad samt en hyggelig lounge, hvor vi byder på en let frugtanretning med lemonade eller te – alt efter sæson. Ønsker du at forkæle dig selv med et ophold her, skal du sikre dig plads via vores reception på reception@arndalspa.dk eller 33 33 02 42.
Spaen kan bookes i maks. 2 timer.
Uden bookning af behandling koster et dagskort til spaen 500 kr.
Lørdag og søndag tager vi kun imod bookninger af minimum 55 minutters varighed.
Inden din behandling viser vi dig ned til omklædningsrummet, hvor du i ro og mag kan skifte hverdagsuniformen ud med blød badekåbe og slippers. Vi ser gerne, at alle vores gæster indleder deres behandling på denne måde. Også dem, som ikke ønsker at benytte sig af den frie adgang til spaområdet. Det gør vi, fordi vores behandlingsrum ikke har omklædningsfaciliteter. Og fordi der i vores behandlingsrum flittigt bruges olier, scrubs og diverse cremer, som helst ikke skal lave ulykker på dit tøj. Endelig ligger det os også meget på sinde, at vi bruger den reserverede tid på det væsentlige fremfor på omklædning.