Arndal Spring Facial

Vi satser på, at solen nu endelig er kommet for at blive, og at det derfor også er blevet tid til lidt ‘kosmetologisk forårsrengøring’. Derfor har vi sammensat en ansigtsbehandling, der gør dig mere end klar til at bevæge dig ud i det gode vejr.  


Arndal Spring Facial starter med rens efterfulgt af vores eminente diamantslibning, der eksfolierer hudens øverste lag med en lille rund spids besat med diamantstøv. På nænsom vis fjerner de fine støvkorn overskydende fedt, snavs og døde hudceller på hudens overflade for på nærmest magisk vis at afsløre lysere, blødere og yngre hud nedenunder. Diamantslibningen gør også din hud klar til udrensningen, hvor kosmetologen fjerner de urenheder, der måtte være tilbage. 


Efter snavs, fedt og døde hudceller er fjernet giver vi mere liv til din hud med den effektive C-vitamin maske fra Murad. Den vitaminholdige serum eksfolierer blidt, men effektivt for øjeblikkeligt at udglatte, lysne og øge hudens udstråling. Mens masken virker, får du afslappende hovedbundsmassage. Og når masken har gjort sit arbejde med at give din hud et flottere og glat udseende, får du yderligere 10 minutters massage inden behandlingen rundes af med serum og solbeskyttelse.
Resultat: Alle spor af kedelig vinterhud er forsvundet, og en ny funklende dig kan springe ud i foråret.

Varighed: 55 minutter 

Pris: 795 kr.

Køb gavekort

Book online

Ekstra til din behandling

Hos Arndal har du mulighed for at tilføje 30 minutters valgfri forkælelse til din behandling.

Se alle mulighederne her

Vores spa kan frit benyttes, når du har booket en behandling til over 500 kr. Her kan du glæde dig til et 37 grader varmt saltvandskar til 4 personer, sauna, dampbad samt en hyggelig lounge, hvor vi byder på en let frugtanretning med lemonade eller te – alt efter sæson. Ønsker du at forkæle dig selv med et ophold her, skal du sikre dig plads via vores reception på reception@arndalspa.dk eller 33 33 02 42.

Spaen kan bookes i maks. 2 timer.

Uden bookning af behandling koster et dagskort til spaen 500 kr.

Lørdag og søndag tager vi kun imod bookninger af minimum 55 minutters varighed.

Inden din behandling viser vi dig ned til omklædningsrummet, hvor du i ro og mag kan skifte hverdagsuniformen ud med blød badekåbe og slippers. Vi ser gerne, at alle vores gæster indleder deres behandling på denne måde. Også dem, som ikke ønsker at benytte sig af den frie adgang til spaområdet. Det gør vi, fordi vores behandlingsrum ikke har omklædningsfaciliteter. Og fordi der i vores behandlingsrum flittigt bruges olier, scrubs og diverse cremer, som helst ikke skal lave ulykker på dit tøj. Endelig ligger det os også meget på sinde, at vi bruger den reserverede tid på det væsentlige fremfor på omklædning.