Anti-Aging Amber Facial 

Holistisk ansigtsbehandling med antioxidanter fra rav, som sammen med lymfestimulerende massage genopbygger huden og gør den mere glat og smidig. Rav har tusinder år været tillagt magiske og helbredende egenskaber. Under og ikke mindst efter denne behandling vil du forstå hvorfor.

Det handler om dit ansigt, men vores Amber Facial starter faktisk ved dine fødder, hvor din behandler med håndfladetryk – også kendt som ‘bjørneskridt’ – små skub og blide stræk vil arbejde sig op gennem din krop for at få dig langt væk fra tankestøj og klar til at mærke den gyldne magi.

Et par dybe og ubeskriveligt velduftende indåndinger senere drysser din behandler opvarmet pulveriseret rav ud over dine hænder, arme og decollete. Det lune pulver henfører ikke kun med sin duft, men sikrer også den blidest tænkelige peeling af din hud. Det samme gør den endnu finere udgave af pulveret, som indgår i den efterfølgende ansigtsbehandling, hvor det også vil medvirke til at frigøre radikaler og dermed forny og rense huden. 

Efter peelingen børstes pulveret nænsomt af, så end ikke et støvkorn kommer i vejen for næste og yderst behagelige trin: Lymfestimulerende ansigtsmassage i ravolie, som din behandler vil udføre med bløde ravsten for optimal anti-aging og udrensende effekt. Kombinationen af den særlige massageteknik og de velgørende egenskaber fra både olie og sten giver huden synlig glød og nyt liv. Vent bare og se… 

Som sidste prik over i’et skal du nyde en varm ansigtsmaske, og mens den virker modtager du en forløsende hovedbundsmassage. Behandlingen, som godt kan sende fantasien tilbage til urgamle skønhedsritualer, slutter her, men resultatet og dens absolut afslappende effekt vil du nyde længe efter…  

Varighed: 1 time og 20 minutter

Pris: 1.495 kr.

Køb gavekort      Book tid online

Vores spa kan frit benyttes, når du har booket en behandling til over 500 kr. Her kan du glæde dig til et 40 grader varmt saltvandskar til 4 personer, sauna, dampbad samt en hyggelig lounge, hvor vi byder på en let frugtanretning med lemonade eller te – alt efter sæson. Ønsker du at forkæle dig selv med et ophold her, skal du sikre dig plads via vores reception på reception@arndalspa.dk eller 33 33 02 42.

Spaen kan bookes i maks. 2 timer.

Uden bookning af behandling koster et dagskort til spaen 400 kr.