Muskler og fedt vejer det samme – nu med forklaring:-)

Af d. 3. februar 2013

Min mailboks har fyldt sig op med spørgsmål til det blogindlæg jeg sendte ud tidligere i dag. Så her kommer en uddybet forklaring med en meget vigtige pointe, nemlig at det ikke er muligt at bygge muskler i forbindelse med en vægttabsstrategi. Læs nærmere nedenfor.

Mange af dem jeg vejleder tror fejlagtigt at muskler vejer mere end fedt. Derfor skrev jeg som jeg gjorde tidligere.

Når man angiver det pr areal (altså fx 1cm3) så ja, så “fylder” muskler mere end fedt, men de vil altid veje det samme. 1g muskelvæv vejer jo det samme som 1g fedtvæv, men hvis nu vi skulle “lægge 1g muskel og 1g fedt ud på et bord”, vil muskelgrammet fylde en ANELSE mere.I forbindelse med kropskomposition og fordelingen af kroppens fedt – og muskelmasse – tror mange, at muskler vejer mere end fedt. Men det forholder sig logisk nok sådan, at 1 gram fedt vejer lige så meget som 1 gram muskelmasse.

 

I forbindelse med styrketræning og opbygning af muskelmasse er mange kvinder (desværre) bange for, at de bliver store og maskuline. Først og fremmest er opbygning af muskelmasse enormt komplekst og kræver korrekt træning og kost, samt optimalt hormonspejl. Når det er slået fast, forholder det sig endvidere således, at kvinder fra naturens side ikke er disponeret for at blive nær så store og muskuløse som mænd. I puberteten ændres to væsentlige hormoner af betydning for muskelopbygning; navnlig testosteron og væksthormon, hvilket ændrer kropskompositionen.

Det er dog vigtigt at pointere, at det langtfra kun er hormonerne testosteron og væksthormon der har betydning for muskelproteinsyntesen og dermed opbygning af muskelmasse, men at det som ovenover nævnt er en særdeles kompleks og multifaktoriel proces, hvor tilgængeligheden af proteiner og samspillet med hormonet insulin, samt optimal træning for opbygning af muskler er vigtige komponenter  (Burke & Deakin 2002, kap. 5, Bompa & Carrera 2005; Janssen I & Ross R 1999; Häkkinen K et al. 2003).

Et andet særdeles væsentligt aspekt af styrketræning i forbindelse med en vægttabsstrategi er, at det reelt ikke er muligt at opbygge muskelmasse samtidig med, at du taber dig. Det skyldes, at en af årsagerne til kroppens evne til forøgelse af muskelmassen er, at kroppen skal være i positiv energibalance, dvs. et overtal af kalorier fra kosten for at nogle af proteinerne går til nydannelse af muskelmassen.

Men du kan sagtens blive stærkere og mere ”tonet” i musklerne. Det skyldes, at denne del af resultatet først og fremmest tilskrives den neuromuskulære adaption til styrketræning, som er forbedret neuromuskulær koordination. Forenklet betyder dette, at dine nerver og muskler bliver meget bedre til at kommunikere sammen, hvorfor du derfor bliver stærkere og hurtigere. Desuden ser en veltrænet muskel mere spændstig ud, selvom den ikke er blevet større.

Denne proces kræver også energi, men der er altså ikke tale om en decideret øgning af muskelmassen, som man ser ved bodybuildere m.v. (Burke & Deakin 2002, kap. 5; Rutherford OM & Jones DA 1986 ; Higbie EJ et al. 1996; Komi PV 1986).

Hvis du får målt kropssammensætning og målingen viser, at din ”Fat Free Mass” alligevel er steget, skyldes det med stor sandsynlighed en øget mængde af bindevæv. Det sker ofte i forbindelse med opstart af styrketræning.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 kommentar

  1. Hej Lotte,
    Det med at man ikke kan bygge muskler under vægttab, det er på alle måder forkert. Det kan man sagtens. Jeg har utallige kunder og med den rette kost og træning, falder fedtprocenten og musklerne går op. Det er svært ja. Men det kan lade sig gøre. Min kæreste er i et forløb nu hos en pro bodybuilder og uden ulovligheder som ellers er kendt i den branche har han fået massiv muskelopbygning og flot fedttab.
    Det samme fik jeg, da jeg i en naturlig konkurrence stillede op.
    Så din måde at stille det op på, er meget sort / hvid 🙂

    1. Hej Lara,

      Mine kunder er ikke bodybuilder, men helt almindelig mennesker, der træner 2-3 gange om ugen og hvor målet er at kosten ikke fylder på en negativ måde. Flere af de kvinder er bange for at få muskler, når vægten er tung. Alle de atleter jeg kender til – også i teamdk – bygger deres programmer op omkring muskelopbygning og dernæst cutte ned op mod en konkurrence. Hvis man skal være stærk og forbedre sin fysik uanset sportsgren vil man ikke køre diæt med kalorierestriktion samtidig med, at man ønsker at forbedre sin tid, styrke i en given disciplin.

      Mvh

      1. Ser lige at jeg har sat ret tunge kilde henvisninger på. Evt. kan du tilføje med nogle andre som modviser det jeg skriver om hormonspejl etc. Mvh

  2. Man kan ikke helt sætte det op på den måde, da vægt jo i høj grad kommer an på massefylde også. Ellers ville en påstand også kunne lyde at sten vejer det samme som fjer. Man skal bare tage samme vægt af de to ting.

    Dermed fjerner man vægt som begreb da alt ville veje det samme ud fra det argument. Et kg er altid et kg hvad enten man snakker om sten, muskler, fjer, luft, fedt mm.

    1. Jo det kan man godt udfra det spørgsmål der er stillet – læs: som er en myte – at muskler vejer mere end fedt.
      Massefylde er selvfølgelig relevant. Netop også når man taler muskler og fedt.

      Mvh

  3. 1 gram muskelvæv vil uden tvivl fylde mindre end 1 gram fedtvæv der er du ikke korrekt densiteten/vægtfylden på muskelvæv er højre end fedt. Du skal sku have styr på din fakta når du offentlig gøre den sådan

    1. Kære Thor,

      Lige præcis! Det er det som er min pointe. Kan godt se det kan misforståes, men hvis du læser de foregående indlæg igennem giver det mening. Pointen er ligepræcis at et kilo er et kilo, men at fylden er forskellig.

      Venlig hilsen