Motivation
Vi har alle sammen perioder, hvor det er svært at finde motivationen til at træne. Det kan der være gode grunde til. Måske kan du genkende dig selv i et af de her eksempler:
- Du været igennem en periode med stress eller sygdom. Det har fuldstændig fjernet dit fokus fra træningen, og du har brug for lidt støtte for at komme i gang igen.
- Du har fået en skade og kan ikke træne det, du plejer. Det irriterer dig eller gør dig lidt usikker, at du er nødt til atl træne noget, du ikke kender/plejer.
- Din læge har kraftigt opfordret dig til at dyrke motion og leve mere sundt, men du føler ikke den mindste lyst til at følge hans anbefaling
- Du har trænet en del tidligere, men det er længe siden, og du kan slet ikke finde den glæde ved at bevæge dig, du havde dengang.
- Dine sociale medier er fyldt med mennesker, der træner alt muligt. Men du har ingen idé om, hvordan du selv skal komme i gang. Det virker uoverskueligt
- Træning er ikke din disciplin – det har det aldrig været. Men du kan mærke, at det ville være godt for din krop, hvis du blev mere aktiv.
- Du har brugt masser af tid på træning, men du har ikke opnået de resultater, du håbede på. Er der noget mere demotiverende?
Måske kan du slet ikke spejle dig i nogen af de her eksempler. Det kan være, at du i virkeligheden bare mangler en glad, energifyldt træner, som altid står klar; en, der kærligt og bestemt holder dig til ilden. Det kan være, at du har et mål – et bryllup, et maratonløb eller en anden vigtig begivenhed – som du gerne vil i form til, og det eneste, du mangler for at komme i gang, er et lille puf. I så fald, kan du måske finde inspiration HER. Det kan også være, du er typen, der har brug for tal – konkrete målinger og test – som giver dig et præcist billede af, hvor du står nu, og hvor du kan nå hen med et personligt træningsforløb. Er det tilfældet, kan du starte med at læse HER, hvor jeg skriver om den indledende test og aktivitetsmålingen, som vi altid laver hos Arndal
Uanset hvad der skal til for at motivere dig, kan vi være den støtte, du har brug for. Når vi laver en handlingsplan for dit træningsforløb, er den skræddersyet til dine behov. Det har mange fordele:
- Realistiske mål: Når du får hjælp af en professionel til at sætte en korrekt og realistisk målsætning for din træning, er vejen til succes kortere. Vi laver en handlingsplan, så du skridt for skridt kan mærke, at du kommer i bedre form. Fordi fremgang motiverer.
- Træningsfællesskab: Når du træner med dygtig personlig træner, får du den bedste træningsmakker. Du kan træne på de tidspunkter, der passer dig; det er altid effektivt og aldrig ensomt; og det giver en god fornemmelse af ansvar, at der står en og venter på dig.
- Nye udfordringer: Vi oplever at mange genfinder motivationen, hvis de træner på en ny eller en anden måde, end de har gjort tidligere. Vi giver dig personlige udfordringer, der giver dig lyst til at forsætte, og sikrer den variation i træningen, der gør at det bliver sjovere at møde op og lettere at holde fast.
- Glæden ved bevægelse: Træner du kun for at tabe dig og forbrænde kalorier, bliver træning hurtigt en straf. Vi gør alt, hvad vi kan, for at du i stedet fokuserer på glæden ved at bevæge dig. Det er vores mål, at du bliver glad for din krop og alt det, den kan. Du er stærkere, end du tror.
- Belønning: Alle har brug for ros, og det er vi gode til at huske på. Vi kipper med flag, skænker champagne eller giver ekstra mange skulderklap, når du lykkes. Det manglede da bare.