Ondt i ryggen

80 procent af os alle vil på et tidspunkt i livet opleve at have ondt i ryggen. Vi må dermed sige, at det er meget normalt. At det er normalt at have ondt i ryggen, gør det dog ikke mindre hæmmende for vores dagligdag og livsstil. 

De fleste rygsmerter er helt ufarlige rent faktisk 90 procent. Med ufarlige mener jeg at din ryg ikke er beskadiget og at smerterne vil gå over på et tidspunkt. Dine smerter kan skyldes en overbelastning, dårlige arbejdsstillinger, manglende styrke eller mobilitet i ryggen eller en forkert bevægelse som har givet dig hold i ryggen. Ved den rigtige træning med en kombination af styrke, afspænding og core træning kan vi reducere smerterne og sikre os at de ikke kommer igen.

I 10 procent af tilfældene er der tale om en skade, så som en diskusprolaps (protrusion), skoliose, spondylolistese etc. I det tilfælde skal du inden opstart af træning hos os fremsende konklusion fra scanninger, så vi har sat os ind i din historik inden vores første møde. 

Første gang du er mig tager vi en indledende dialog om dine symptomer. Hvordan du oplever det og hvor ofte du har det. Jeg vil også gerne høre mere om, hvilken form for træning og øvelser du har lavet tidligere eller hvilken type behandling (eks. massage eller kiropraktik) du har fået og hvilken effekt det har haft. 

Dernæst analyserer jeg din krop med særligt fokus på mave og ryg. På fagsprog kalder vi det posturology, når vi analyserer og vurderer kroppens holdning. Målet er ikke kun en flot holdning fordi det er pænt, men fordi en flot holdning også er ensbetydende med god synergi i muskler og led og færre og/eller ingen smerter. Og samspillet i bevægeapparatet er ganske enkelt mere effektivt, end når holdningen er dårlig. Øvelserne for ryggen vil være både styrkende og mobiliserende, så ryggen bliver mere fleksibel og mindre låst. 

Selvom det er i ryggen du har ondt, ser vi meget på maven også kaldt dine coremuskler. Det gør vi fordi det er mavens funktion at holdt ryggen. På fagsprog kalder vi det et intra-abdominalt tryk, når maven laver en ”air-bag” for at holde din ryg. Ofte ser jeg at rygsmerter er forårsaget af en svag core. 

Muskler er dumme. De gør kun hvad nervesystemet beder dem om. Derfor starter jeg med at teste om dine mavemuskler arbejder rigtigt. Det gør de nogle gange og skal bare styrkes. Nogle gange arbejder de uhensigtsmæssigt, så maven ikke er flad og coren ikke laver det korrekte bugtryk for at holde din ryg. Nogle gange ser jeg delte mavemuskler, ar, brok, som der skal tages forbehold for. Du vil blive sendt hjem med milde effektive øvelser for at optimere dine core muskler – vi kalder dem grundøvelser. 

Når jeg under testen skal forklare dig, hvad jeg laver, giver jeg altid en balletdanser som eksempler for det vi ønsker at opnå med din krop. En balletdanser er nemlig et perfekt eksempel på ”alignment”. Ordet “alignment” i forbindelse med krop og træning refererer til korrekt positionering og justering af kroppens dele i forhold til hinanden. Det indebærer, at muskler, knogler og led er i en optimal position for at understøtte bevægelse, reducere risikoen for skader og forbedre kroppens funktion. 

Til dig, der har lyst til at læse mere, har jeg nedenfor beskrevet mere i dybden, hvad coremuskler er. Har du fået forklaring nok og er klar til at komme i gang, så sender du mig blot til mail på lotte@arndalspa.dk og vi lægger en plan sammen for, hvordan du får en smertefri ryg. 

Forestil dig, at din ryg er sat på dit bækken som en mast på et skib, og at mavemuskler, bækkenbund, åndedrætsmuskel og de små muskler inde i din ryg tilsammen holder din krop (skibet) stabilt, så det ikke vælter, eller der kommer skader. Det stabiliserende system har mange navne – core-muskler, korsetmuskler, trunkusmuskulatur, cylinder, airbag eller intra-abdominalt tryk. 

Forståelse af trunkusmuskulaturen har udviklet sig gennem årene. I 90’erne sagde man, at navlen skulle trækkes mod ryggen. I dag ved vi, at interaktionen i trunkusmuskulaturen er lidt mere kompleks end som så. Det afgørende er forståelsen af, at bækkenbunden skal aktiveres som en isoleret muskel og dernæst indgå i samarbejde med de andre trunkusmuskler, og at du skal have brystkassen og bækkenet lige over hinanden for at kunne skabe et optimalt in- traabdominalt tryk. Jeg bruger begreberne airbag og cylinder. Når du skaber det korrekte tryk i bugen, kan man sige, at du laver en airbag mod din rygsøjle. Dette billede giver mening for de fleste. Ikke mindst fordi du netop ville kunne mærke forskel i lænden ved eksempelvis løft fra gulvet, når ”airbaggen” er aktiveret korrekt, i forhold til hvis den ikke er. Mange oplever netop ofte ømhed i lænden, når de løfter fra gulvet. Så at indarbejde den rigtige rekruttering af bækkenbund og mave ved løft er på alle måder givtigt. Ordet cylinder bruger jeg, når jeg skal beskrive, hvordan du træner med den korrekte holdning og positionering af over- og underkrop under træningen, hvormed du lettere er i stand til at skabe det korrekte bugtryk – for ikke at sige, at det næsten kommer af sig selv. Dermed mener jeg, at den korrekte holdning af ryggen og positionering af brystkassen over bækkenet medfører, at dine muskler meget bedre og mere automatisk kan skabe det korrekte tryk. Det skyldes, at når du arbejder med brystkassen stående lige over bækkenet, så står åndedrætsmusklen diafragma lige over bækkenbunden, som du kan se på billedet nedenfor. Dertil skal tilføjes, at bækkenbunden forsat skal aktiveres først, og dernæst skal du tænke på, at afstanden mellem brystkassen og bækkenet er den samme foran og bagpå kroppen. Kodeord er at reducere svajet i lænden og at forstille sig, at man lyner en lynlås op fra kønsben til navlen, hjælper til at opnå den korrekte stilling. 

 Trunkusmuskulaturen består af fire muskler:

1. Diaphragma – åndedrætsmusklen
2. Transversus abdominus – den tværgående mavemuskel
3. Bækkenbundsmuskulaturen
4. Multifidii – som er små, seneagtige muskler i ryggen, der fylder fordybningen på hver side af tornrapperne og spiller en vigtig rolle i at stabilisere leddene i rygsøjlen. 

Disse fire muskler arbejder sammen, og i fællesskab udgør de dit stabiliserende system. Når du løfter noget tungt fra gulvet, sparker til en bold eller laver andre pludselige bevægelser, vil det stabiliserende system spænde op automatisk med det formål at holde din krop stabil. Fungerer en eller flere af musklerne ikke, vil det kunne lede til overbelastning eller skader. Den afgørende forklaring er, at de som sådan ikke skaber en bevægelse i din krop eller i et led, men at de skaber stabiliteten for at skabe bevægelse. Ser du eksempelvis på de lige og skrå mavemuskler, så skaber de en bevægelse i modsætning til den tværgående som stabiliserer. 

I øvelserne, jeg anviser dig, angiver jeg, at du ALTID skal aktivere bækkenbunden før maven i ALLE øvelser. Når trykket i bugen stiger – det intra-abdominale tryk – som det gør, når du løfter fra gulvet, så er den spændte mave ikke ensbetydende med, at bækkenbunden automatisk er med. Der er evidens for, at aktivering af bækkenbundsmusklerne medfører med-aktivering af den tværgående mavemuskel (tranversus), men at det modsatte ikke er tilfældet (Bø 2007). Det vil sige, at træning af mavemusklerne ikke er ensbetydende med aktivering af bækkenbunden. Det er vigtigt, at bækken- bunden aktiveres og trænes isoleret, det vil sige som en selvstændig øvelse. Bækkenbunden reagerer præcis som andre muskler, når den trænes. Ønsker du eksempelvis stærkere biceps, vil du træne biceps isoleret ved at bøje albueleddet (Bø 2010). Jeg har mødt mange kvinder, der kan holde eksempelvis planken i flere minutter, men ikke kan holde tæt. At maven er spændt, betyder som sagt ikke nødvendigvis, at bækkenbunden er aktiveret. Så jo, bækkenbunden indgår og skal indgå i dine træningsøvelser, og der er en relation, men du skal også arbejde med den selvstændigt. Du skal være i stand til at aktivere den uden brug af andre muskler og dernæst indarbejde denne aktivering, mens du udfører andre øvelser. 

Mavemusklernes anatomi 

Den tværgående mavemuskel (transversus abdominis)
Fibrene i den tværgående mavemuskel ligger horisontalt, som et bælte om kroppen. Den trækker maven ind og har således ikke direkte indflydelse på nogen bevægelse. Den tværgående mavemuskel spiller en hovedrolle i stabiliseringen af ryggen og har afgørende betydning for, hvor flad din mave ser ud. Som du kan forestille dig, vil en ”stram bæltemuskel”/tværgående mavemuskel) holde din mave inde og give den et fladere udseende. 

Den lige mavemuskel (rectus abdominis)
Den lige mavemuskel er den muskel, de fleste mennesker forbinder med mavemuskler. Den lige mavemuskel betegnes ofte som ”vaskebrættet”. Dens funktion er at forkorte vertikalt, altså når du bøjer dig fremover (krummer dig sammen). Denne mavemuskel er overraskende nok langt mindre interessant i sammenligning med flere af de andre mavemuskler, når det handler om at tone og forme maven. Derfor er de gammeldags maverulninger på gulvet også langt fra fyldestgørende, når din mave skal trænes stærk og flad. Hvis du har en diastasis – delte mavemuskler, hvor maven står ude i en spids – så undlader vi træningen af denne muskel til du kan stabilisere korrekt.  

De indre og ydre skrå mavemuskler(obliques internus og externus abdominis) 
Fibrene i den ydre skrå mavemuskel går fra den nederste del af brystkassen (5- 12 ribben) igennem rectusskeden og ned til modsatte sides hoftekam. Retningen er, som når du putter hænderne i lommen. Fibrene i den indre skrå mavemuskel går omvendt fra hoftekammen igennem rectusskeden og op til modsatte sides brystkasse (de tre nederste ribben). Den ydre skrå mavemuskel ligger således oven på den indre skrå mavemuskel, og fiberretningsmæssigt løber over i den venstre ydre skrå mavemuskel, og omvendt. 

FOR KVINDER
Træning af bækkenbunden er en diffus størrelse. Mest af alt, fordi vi ikke kan se eller umiddelbart røre ved den, som når vi træner kroppens andre muskler. Bækkenbundsmuskulaturen befinder sig indvendig i bækkenet og er tredimensionel – det i sig selv gør den svær at studere. Men faktum er at styrketræning af bækkenbunden burde være lige så naturligt at træne som kroppens andre muskler. Bækkenbunden indgår i din krops stabiliserende system. 

Vores specialer

Kontakt os direkte her