Efterfødsel

Børn er en gave. Men det kræver sin kvinde at bringe dem til verden. Ofte ender maven med at se anderledes ud, end den gjorde før graviditeten. Hos mange buler den ud og ligner en lille gravid mave. Efter flere graviditeter buler den mere. Simpelthen fordi mavemusklerne er blevet slappe.

Ønsket om, at få din flade mave igen behøver ikke kun at handle om, hvordan tingene ser ud. Slappe mavemuskler kan også give ondt i ryggen. En stærk core er omvendt lig med en smertefri ryg.

Delte mavemuskler
Nogle kvinder oplever, at den yderste mavemuskel deler sig efter fødsel. Det er det, man kalder diastassis eller ’Toblerone-mave’. Der findes ingen teoretisk forklaring på, hvorfor maven deler sig, men trøst dig med, at det er helt normalt. Og at du sagtens kan træne maven fin og flad igen.

Du kan se før- og efterbillederne fra nogle af de kvinder, vi har hjulpet med at få en flot mave efter fødsel, HER 

I den yderste mavemuskel finder man også linea alba – et senebånd, der giver sig under graviditeten for at skabe afstand mellem de lige mavemuskler og give plads til fosteret. Musklerne deler sig altså hos alle gravide, men hos nogle trækker senebåndet sig ikke sammen igen. Linea alba kan, ligesom andre sener, ikke trænes stramme igen, selvom nogle fysioterapeuter vil hævde det modsatte. Enhver læge vil kunne bekræfte, at en slap sene kun kan opstrammes ved hjælp af kirurgi. Til gengæld kan du træne de omkringliggende mavemuskler, så mellemrummet mellem dem mindskes og dermed får maven til at se fladere ud.

Mange af de kvinder, vi har hjulpet gennem tiden, har haft meget delte mavemuskler. Du kan læse, hvad en af dem siger om forløbet hos Arndal lige HER

Er du usikker på, om dine mavemuskler har delt sig? Træner du hos Arndal, tester vi det til din indledende samtale, og vi skræddersyer selvfølgelig dine øvelser derefter.

Kejsersnit
Ca. hver 5. kvinde føder ved kejsersnit, og mange spørger, hvornår de må begynde at træne igen? Svaret er enkelt: når kejsersnittet er helet op.

En svag bækkenbund motiverer de fleste til at komme hurtigt i gang med opstrammende øvelser. Men det er min erfaring, at mange efter et kejsersnit ikke er helt så flittige med at træne. Dels kan man i starten været øm i maven efter operationen. Dels føles behovet ikke så akut, fordi bækkenbunden af gode grunde ikke er svækket som efter en vaginal fødsel. Men træningen er vigtig, og når først arret er helet fint op, kan du som sagt træne som normalt.

Du skal holde øje med, om dit ar er rødt, hævet og gør ondt ved berøring. Og om det føles, eller ser ud, som om det sidder fast i bindevævet og ikke bare er en streg i/på selve huden, der flytter sig, når du bevæger dig og bruger dine mavemuskler. Er du det mindste i tvivl, så få din læge til at tjekke dit ar, når du er til 8-ugers undersøgelse, eller når din baby skal vaccineres. Så slår du to fluer med et smæk.

Det er relevant at tjekke arret, fordi det kan reducere din evne til at rekruttere, det vil sige fange dine mavemuskler. På sigt kan det give lændesmerter, fordi musklen ikke kan udføre sit stabiliserende arbejde med at holde din ryg. Ryggen bliver dermed let overbelastet, når du som nybagt mor har virkelig mange løft.

Test og træning af maven

Første gang, du er hos Arndal tester vi om dine coremuskler arbejder rigtigt. Vi spørger også ind til din bækkenbund. Hvor stærk er den? Hvor god kontrol har du? Kan du mærke i skeden, når du kniber? Kommer du let til at tisse, når du hoster, nyser eller hopper? Træning af bækkenbunden indgå i din træning hos Ardnal. Ikke fordi en stærk mave er ensbetydende med en stærk bækkenbund, men fordi din bækkenbund er en vigtig del af dit stabiliserende system. Når vi taler om det stabiliserende system, har vi altså både mave, ryg og bækkenbund i fokus.

Du kan lære mere om, hvordan vi tester og træner maven lige HER

Husk, tiden er altid rigtig
Måske har du lige født. Måske er det mange år siden, du fødte, men du er ikke kommet tilbage til træningen endnu. Det er aldrig for sent. Og det er sjældent for tidligt. Når du er klar, så send en mail til lotte@arndalspa.dk, så lægger vi en plan for, hvordan din mave bliver flad og stærk igen.

Test og træningen af din mave kan køres som et individuelt forløb på timebasis, eller som en del af et 12 ugers Body Boot Camp forløb. Det kan du læse mere om HER.

Vores specialer

Kontakt os direkte her