Genoptræning

Måske plejer du at løbe, svømme, spille tennis eller træne på et hold med andre, og nu er du stoppet, fordi du har ondt. Du er langt fra alene. Mindre skader som ømme knæ, hælspore eller ondt i ryggen får mange mennesker til at slippe deres gode træningsrutiner. Men sådan behøver det ikke være.

Tænk på atleterne. Når atleter bliver skadet, træner de alligevel. De træner bare noget andet, end de plejer. De træner med udgangspunkt i skaden, så skaden får ro til at heale op, men samtidig stimuleres. Og så belaster de i stedet kroppens andre muskler med andre øvelser, indtil de kan genoptage deres sædvanlige træning.

Du kan gøre præcis det samme, og I Arndal hjælper vi dig. Vi skræddersyer et effektivt program til dig, der tager forbehold for din skade og motiverer dig til at træne på en ny måde, så du kan holde fast i eller hurtig genfinde din form, og glæde dig over alle de gevinster, der er ved at bruge din krop aktivt.

En større skade skal ikke stoppe dig
Har du eller har du haft en større skade, været gennem et længere sygdomsforløb eller en operation, og har fået grønt lys fra lægen til at starte med at træne? Så kan det være en god beslutning at gøre det i et træningsmiljø, hvor du kan få den ro, hjælp og støtte, du har brug for. Det kan være, du er eller har været i kemobehandling, slås med en diskusprolaps, har været igennem en hjerte– eller tarmkræftoperation, eller har fået ny hofte. Uanset dit udgangspunkt, er du i trygge rammer i Arndal. Vi har forståelse for og erfaring med langt det meste. Derfor har vi også et bagkatalog af succeshistorier, der kan berolige dig, slette din tvivl, og give dig troen på, at du kan genvinde din styrke.

Inden vores første møde, beder vi om relevant information og evt. anvisninger fra din læge til dit forløb. Og vi skræddersyer selvfølgelig også dit træningsprogram, så både varighed, intensitet og frekvens tager udgangspunkt i dig og din situation.

Vores specialer

Kontakt os direkte her