Mindfit – styrketræning for krop og sjæl

Mindfit er et 5-ugers sundhedsforløb, hvor den fysiske og mentale del vægtes lige højt. Forløbet er til dig, der ikke kun ønsker at optimere din mentale trivsel, men også ønsker at styrke dine krop. Vi giver dig de nyeste og bedste værktøjer til at bygge dig selv op mentalt og fysisk.

Tilmeld dig HER

Den mentale del

Den mentale del består af fire gruppemøder og tager afsæt i Metakognitiv terapi, som er en nyere evidensbaseret korttids-terapi. Metoden er effektiv til håndtering af bekymringer, grublerier, selvkritiske tanker og andet selvdestruktivt tankespind.

På gruppemøderne får du nye og brugbare mentale værktøjer, som gør dig fri af tankemønstre, som fører til stress og indre uro. Du får også værktøjer til at bryde med overspringshandlinger, undgåelsesadfærd og dulmeadfærd som for eksempel trøstespisning.

Metakognitiv terapi er meget anderledes end al anden psykoterapi. For eksempel behøver du ikke at afsløre dine mest private tanker og følelser for at få udbytte af terapien. I praksis betyder det, at du ikke behøver at fortælle en masse om dig selv til de andre i gruppen. Vi har 100% fokus på hvad du kan gøre her og nu, for at booste din mentale og fysiske trivsel.
Kursusleder: Psykolog, cand. psyk. og fitnessinstruktør Eline Damsgaard.

Den fysiske del

Den fysiske del består af 5 timers personlig træning hos en af Lotte Arndals kvalificerede trænere. Én gang om ugen mødes du med din træner, der skræddersyer et træningsprogram og holder dig til ilden i de 5 uger, forløbet varer. Fra uge til uge optimeres dit program med henblik på at forbedre din fysik mest muligt. 

Kan du nikke genkendende til nedenstående udsagn, er Mindfit noget for dig

  • Jeg føler mig træt, stresset og energiløs.
  • Jeg drømmer om en sundere livsstil, men aner ikke hvor jeg skal starte.
  • Jeg ved ikke, hvilke øvelser der er bedst for mig at lave.
  • Jeg har svært ved at holde fast i den gode træningsrutine.
  • Selvsaboterende tanker holder mig tilbage.
  • Jeg bekymrer mig og overanalyserer tingene.
  • Jeg vil gerne være stærkere, sundere og stressfri, både fysisk og mentalt.

Det, får du ud af Mindfit

  • Mere ro og overskud
  • En stærkere krop
  • Mere energi
  • Styrket selvtillid
  • Skræddersyede træningsprogrammer, du også kan bruge efter forløbet.

Kombinationen af dit personlige træningsforløb og gruppemøderne giver en givtig vekselvirkning, der rykker dig tættere på ro og balance i en travl hverdag, hvor træning og bevægelse udgør en naturlig del.

Det praktiske

Mindfit starter med et fælles intromøde tirsdag d. 15 november kl. 17.00 – 17.30. Herefter ligger gruppemøderne fast hver tirsdag kl. 17.00 – 18.30 til og med tirsdag d. 13 december 2022. Gruppemøderne foregår hos heypeople, Bredgade 36 C, 1. 1260 København K.
Træningen forgår i Arndal Spa & Fitness, St. Kongensgade 21, 1264 København K.

Pris: Kr. 4.950,-

Vi starter den 15. november. Tilmeld dig HER

OBS! Vi anbefaler, at du tilkøber medlemskab i Arndal Spa & Fitness, så du kan træne dit program i trygge og velkendte omgivelser mellem dine personlige træningstimer. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til Spa området, frisk frugt, koldt vand, te , håndklæder og slippers. Arndal Spa & Fitness er bemandet med personale, du altid kan spørge til råds, hvis du er i tvivl om noget.

Medlemskab 5 uger:  kr. 1.200,- ( Normalpris kr. 1.800,-).

Send forespørgsel

Kunne du tænke dig at deltage på dette forløb kan du udfylde formularen herunder: