30 minutters daglig træning er bedre end 60 minutter!
Af d. 11. oktober 2012
Et hold forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har netop afsluttet en undersøgelse, der viste, at 30 minutters daglig fysisk aktivitet, var mere effektiv i forbindelse med vægttab, end 60 minutter om dagen.
Forsøget blev udført på overvægtige mænd.
De mænd, der motionerede 30 minutter om dagen tabte sig i gennemsnit 3,6 kilo over 3 måneder, men de mænd, der motionerede en time, gennemsnitligt tabte sig 2,7 kilo.
Én af forklaringerne på resultatet kan være, at de 30 minutter er overskuelige og giver tid og energi til mere bevægelse i løbet af resten af dagen.
Det skal siges, at forsøgspersonerne trænede hver eneste dag i de tre måneder, forsøget varede. Så hvis du “kun” træner 3 gange ugentligt, vil det nok stadig være en god idé, at gå efter lidt længerevarende træningspas.
Men det er da interessant, at mindre kan gøre så meget mere…