Umahro Cadogan: Römertopf-lammekølle proppet med hvidløg, dadler og appelsin på brune ris i tomat

Af d. 29. oktober 2013

Her er et bevis på, at en römertopf er et af de bedste køkkenredskaber nogensinde. Mør lammekølle med orangearoma og svulmende, saftige ris med delikat smag af tomat. Dine smagsløg skal nok bede om et ekstra- nummer!

Mængde

Her er jo en hel påskemiddag. Eller en god familiemiddag og mad til alles madpakke dagen derpå.

Tilberedningstid

To timer og et kvarter.

Holdbarhed

Rester af både lammekølle og ris kan snildt holde sig et par dage i køleskabet — hvis du kan holde fingrene fra det så længe.

Anvendelse

Som aftensmad og resterne til madpakken og frokosten dagen efter.

Du skal bruge

  • 3 dl brune ris
  • 4 dl flåede, hakkede eller moste tomater
  • 4 dl vand
  • 20 udstenede dadler, skåret i halve
  • Skallen fra 1 økologisk appelsin skåret i tynde strimler uden alt for meget af det hvide ogsaften presset bagefter
  • 1 mellemstor lammekølle
  • 1 økologisk appelsin, skåret i så tynde skiver som muligt
  • Feddene fra 1 lille hvidløg, pillede
  • Hav- eller stensalt
  • Friskkværnet, sort peber

Så let er det

Kom brune ris, tomater og vand i bunden af römertopfen sammen med appelsinskallen og –saften. Tilsæt halvdelen af dadlerne og bland det grundigt.

Løs nøglebenet i lammekøllen, så der er en lang kanal fra ”benenden” og ind mod midten
af lammekøllen langs med knoglen. Prop de resterende dadler, appelsinskiverne (med skal og hele molevitten) og hvidløgsfeddene ind i lammet. Appelsinskiverne kan sagtens være der, hvis du presser eller ruller dem sammen.

Læg låg på römertopfen og kom den i en kold ovn. Sæt temperaturen på ovnen til det maksimale og giv lammekøllen og risene nedenunder 2 timer.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *